Den sociale brevkasse

Er du faret vild i junglen af regler og paragraffer, kan du få hjælp af socialrådgiver Puk Sabber - skriv til den socialebrevkasse@eb.dk

 

Kære Puk

Vi har en tvangsanbringelse kørende på tredje år, hvor kommunen uberettiget – og på uoplyst grundlag – har tvangsanbragt vores drenge pga. en samlivskrise om utroskab. Vi ser vores drenge hver tredje uge i to timer. De går nu begge på specialskole, men trives ikke længere. De var ifølge børnehaven i god trivsel inden anbringelsen.

Vi har fået lavet to forældrekompetance-undersøgelser af tre forskellige psykologer samt en bred børnepsykologisk undersøgelse af Danmarks førende børnepsykolog. Alle undersøgelser konkluderer, at børnene burde hjemgives – og børnene udtrykker begge, at de gerne vil hjem.

Samtidig er der flere kritiske punkter i rapporten om både plejefamiliens behandling af børnene og af kommunens håndtering af sagen. Kommunen nægter at følge anbefalingerne i rapporterne og nægter at hjemgive drengene, selv om de ikke profiterer af anbringelsen – nærmere tværtimod.

Jeg mener ikke, det er i overensstemmelse med barnets reform samt serviceloven ikke at træffe beslutninger i overensstemmelse med barnets tarv.

Hvad mener du?

Med venlig hilsen

en noget frustreret mor!

 

Kære Mor

Der er mange meninger om barnets tarv – afhængig af hvilken socialrådgiver du spørger.

Som udgangspunkt betyder barnets tarv: Det bedste for barnet.

Det er meget individuelt, hvad der menes med ’det bedste’. I forhold til tvangsfjernelser er det i min optik ikke til barnets bedste at vokse op i en familie med vold, misbrug og overgreb.

Du oplyser, at man har fundet jer egnet som forældre – og der endda af to omgange er udarbejdet meget grundige undersøgelser, der begge peger på, at jeres drenge skal hjem, og du oplyser, at de var i trivsel, da de blev fjernet og nu går i specialskole, så vil jeg ikke mene, at anbringelse har været til barnets bedste.

Du fortæller, at jeres børn blev tvangsfjernet grundet overensstemmelser/utroskab – jeg gætter her på, at I på en eller anden måde er kommet i klemme i systemet og blevet underlagt en § 50-undersøgelse på baggrund af en underretning. Når det sker, har kommunen pligt til at undersøge forhold i hjemmet og forældreevnen.

Desværre oplever jeg som fagperson sager, hvor familier er kommet voldsomt i klemme, da de er blevet fejlbehæftet med flere diagnoser – og manglende forældreevner, vurderet på baggrund af psykolograpporter på ned til tre timers varighed – uden samtaler og observationer med hverken børn, netværk eller øvrige fagpersoner. Disse meget tynde rapporter kan faktisk danne grundlag for at anbringe børn!

I sådanne tilfælde lever kommunerne ikke op til barnets reform, hvor det tydeligt fremgår, at alle forebyggende indsatser i hjemmet først skal være afprøvet – og at man skal se, om der er mulighed for en netværksanbringelse, før man griber til tvangsanbringelse. Ofte overtræder kommunerne loven på området uden konsekvenser.

Jeg tror, at den eneste mulighed for at ændre praksis på området er, at kommunerne sanktioneres økonomisk, når de ikke følger loven.

I Juni 2015 faldt en principiel dom over Kolding Kommune, der blev dømt til at betale erstatning til børn, der uretmæssigt var blevet tvangsanbragt uden foretaget lovpligtig undersøgelse. Sagen blev ført af Advokaterne på Strandvejen.

De bedste hilsner fra Puk

 

Links

 loven om Barnets Reform

Ny undersøgelse understøtter, at udsatte børn ikke høres i egen sag og ikke bliver lyttet til, hvis de ønsker at blive hjemgivet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere