Den store leder er ingen joke

22-årig nordkoreansk afhopper tordner mod Vesten: Hold op med at gøre grin med den nordkoreanske diktator - han dræber millioner

- Jeg ville ønske, det aldrig var sket, og at jeg aldrig nogensinde skulle tale om det igen. Men jeg vil have, at alle skal kende den chokerende sandhed, sagde den 22-årige tårevædede menneskerettighedsaktivist. (Foto: AP)
- Jeg ville ønske, det aldrig var sket, og at jeg aldrig nogensinde skulle tale om det igen. Men jeg vil have, at alle skal kende den chokerende sandhed, sagde den 22-årige tårevædede menneskerettighedsaktivist. (Foto: AP)

Den 32-årige diktator, Kim Jong-un, der forgudes som 'den store leder' i et af verdens mest lukkede lande, skal ikke ses som en komisk figur i Vesten. Det sagde den 22-årige nordkoreanske afhopper Yeonmi Park i et interview under en stjernebesat kvindekonference i London i weekenden.

- Hold venligst op med at se Kim Jong-un som en joke. Han dræber millioner af mennesker, sagde den 22-årige, som øjeblikkeligt brød sammen i tårer.

Yeonmi Park, der i dag arbejder som menneskerettighedsaktivist, beskrev, hvordan diktatoren havde total kontrol over hele hendes barndom.

- Jeg troede på, at den store leder kunne læse mine tanker. Jeg troede, at hvis jeg havde en slem tanke, så ville han straffe mig, sagde hun.

Kim Jong-un har flere gang været omdrejningspunkt for satire i vestlige medier, og der bliver ofte gjort grin med ham i amerikanske talkshows.

Den 22-årige afhopper og menneskerettighedsaktivist frygter fortsat den nordkoreanske leder, som om hun i dag lever i sikkerhed i Sydkorea. (Foto: AP)
Den 22-årige afhopper og menneskerettighedsaktivist frygter fortsat den nordkoreanske leder, som om hun i dag lever i sikkerhed i Sydkorea. (Foto: AP)

Levede af græshopper og sommerfugle
Yonmi Park blev interviewet forud for 70 års-fejringen af det regerende kommunistiske partis grundlæggelse i Nordkorea, hvor tusindvis af nordkoreanske soldater marcherede under en massiv militæropvisning lørdag.

Her opfordrede hun konferencens publikum til ikke at tage deres frihed for givet.

- For mig er det ikke en joke. Dette (Vesten, red.) er et paradis. Det er som at være i himlen. Han er kriminel, han dræber millioner derovre. Jeg håber ikke, at vi ser ham som en joke, uddybede hun.

- Jeg er opvokset med frygt. Min mor fortalte mig, at jeg ikke måtte hviske, fordi fugle og mus måske hørte det, sagde hun under sin beskrivelse af sin opvækst i det diktatoriske regime.

- Mest af alt var vi sultne. Vi havde ikke den luksus, at vi kunne tænke på andet ud over vores egen overlevelse, siger hun og tilføjer, at hun og hendes søster måtte spise græshopper og sommerfugle, fordi der ikke var mere ris.

-Diktatoren er stærk, men ikke stærkere end sandheden, sagde Yeonmi Park. (Foto: AP)
-Diktatoren er stærk, men ikke stærkere end sandheden, sagde Yeonmi Park. (Foto: AP)

Voldtaget og solgt
Som 13-årig så Yeonmi Park kinesisk fjernsyn i al hemmelighed, og det fik hende dengang til at opfordre sin mor til at flygte til Kina. Det lykkedes Park og hendes mor at flygte, men lige så snart de kom i fingrene på menneskesmugler blev hendes mor voldtaget for øjnene af hende.

Hendes mor blev efterfølgende solgt som slave for 65 dollars, mens Yeonmi blev solgt for 260 dollars.

- Manden, som købte os, havde ikke råd til at give os mad, så det var bedre at sælge min mor til en anden, som havde råd til det, fortalte hun.

Park blev solgt flere gange gennem trafficking og endte til sidst hos en mand, som tilbød hende, at han også ville købe hendes mor, hvis den 13-årige pige sagde ja til at blive mandens elsker. Hun blev samtidigt truet med at blive sendt tilbage til Nordkorea, som ville henrette hende som afhopper, hvis ikke hun sagde ja.

- I lang tid så jeg voldtægt som en handelsvare. Det er først nu, jeg accepterer det frygtelige i alle dets dimensioner.

Først efter to år i trafficking-gangsternes vold lykkedes det Yeonmi at flygte sammen med sin mor. Som 15-årig navigerede hun en flugt gennem en frossen Gobi-ørken via stjernerne og ind i Mongoliet.

Se også: Nordkorea rasler atter med sablen: Vores atomlager er klar til angreb En kæmpe militærparade løber af stablen lørdag, når Nordkoreas Kommunistparti fejrer 70-årsdagen (Foto: AP) Samfund - 10. okt. 2015 - kl. 09:12 Wow! Sådan fejrer Nordkorea årsdag

Troede frihed handlede om øreringe
Efterfølgende lykkedes det hende at komme til Sydkorea, hvor hun bor og studerer den dag i dag. Under interviewet til konferencen beskrev hun, hvordan hun oplevede, at jorden rystede under hende, da hun ankom.

- Da jeg ankom skinnede alt. Jeg gik på toilettet og toiletpapiret var dekoreret med blomster. Det duftede så dejligt, at jeg besluttede mig for ikke at bruge det. Det var så smukt, sagde hun.

I Sydkorea åbnede sig en helt ny verden for den 22-årige kvinde, som i dag har skrevet en bog om sine oplevelser.

- Jeg lærte om universet. Jeg lærte om menneskerettigheder og menneskelig værdighed. Det hele er så nyt for mig. Jeg troede, at frihed handlede om, at jeg kunne bruge øreringe - ikke ytringsfrihed, sagde hun.

- Jeg tror aldrig, jeg virkelig vil forstå, hvad frihed er, men jeg nyder at lære.

Filmnyheder - 18. dec. 2014 - kl. 13:03 Dansk filmchef om Sony-selvcensur: Minder om Muhammed-sagen

I weekenden mødte Kim Jong-un delegerede fra Kina. (Video: AP)

176 kommentarer
Vis kommentarer