Nok bør regeringen undlade at blande sig direkte i sygeplejerskernes konflikt, til gengæld skal den åbne for at løse ligelønsproblematikken over en længere årrække.

Sådan lyder vurderingen fra Dennis Kristensen, tidligere mangeårig formand for FOA, efter Dansk Folkeparti og Enhedslisten har opfordret regeringen til at komme i arbejdstøjet.

Hvis konflikten skal løses mindeligt, bør der findes ekstra penge i de nuværende forhandlinger. Samtidig bør regeringen indkalde til trepartsforhandlinger med det formål at sikre ekstra puljer hen over en årrække målrettet ligelønsproblematikken.

- De to ting tror jeg skal være opfyldt, hvis du vil have en god løsning, siger han.

Står til tæsk
- Du kan godt få en løsning uden, men så er det en løsning, hvor Folketinget tæsker den ene af parterne. Og da det er utænkeligt, at Folketinget kan tæske arbejdsgiverne til at give mere, end de har givet alle andre, er det sygeplejerskerne, der står til tæsk, hvis det er stokkemetoden, der skal bruges.

Undervejs i konflikten har sygeplejerskerne især peget på, at Tjenestemandsreformen af 1969, der kan betegnes som en klasseopdeling af det offentlige arbejdsmarked, er baggrunden for, at kvindefagene holdes nede lønmæssigt. Enhedslisten har krævet reformen afskaffet.

Men Dennis Kristensen mener, at det langtfra er det fulde billede.

Tågesnak
- Det er lidt tågesnak. Tjenestemandsreformen er indplacering af grupper på en lønstige, og den lønstige er blevet ændret mange gange siden. Så der sker ikke en dyt ved, at den ikke eksisterer længere, siger han.

Artiklen fortsætter ...

- Problemet er meget ældre end tjenestemandsreformen. Blandt tyendet i byen og på landet for mere end 100 år siden var kvinder dårligere lønnet end mænd. Industriens kvinder turde ikke kræve ligeløn, selvom de lavede det samme arbejde som mænd. Vi har haft kønsbestemt ulige lønsystem for de lavestlønnede i mere end 100 år.

- Så problemet er bredere, og derfor, tror jeg, at det rigtige er, at arbejdsgiverne finder nogle flere penge at sende ind i forliget med sygeplejerskerne, og at regeringen signalerer på et flertals vegne, at man vil tage fat på en trepartsforhandling, når denne konflikt er løst, siger han.

Ville gøre sig overvejelser
Egentlig stod sygeplejerskerne med et godt udgangspunkt for forhandling efter corona, men ad to omgange har de stemt overenskomsten ned, og derfor er konflikten gået ind i sommerferien, hvilket gør deres udgangspunkt svært.

- De er kommet hen, hvor sommerferien banker på døren. Oveni det har der været EM i fodbold, er der kommet fodbold, Tour de France og De Olympiske Lege, så de er hårdt ramt af timingen.

Samtidig peger han på, at konflikten kan stille den samlede kamp for ligeløn dårligere, hvis sygeplejerskerne får tømt deres strejkekasse.

- Det gør, at man ikke har samme bevægelsesfrihed til at gå sammen med andre i kommende forhandlinger. Derfor kan det ende med at blive dyrt. Især hvis Folketinget ikke sender et signal om at vil gå ind i ligelønsproblematikken.

Samtidig peger han på, at formanden for sygeplejerskerne, Grete Christensen, står midt i konflikt, hvor hun to gange er blevet stemt ned. Han vurderer dog ikke, at hun går af.

- Det er jo ikke rart to gange at gå til medlemmerne med en aftale, som man beder om at få stemt igennem, og få det nedstemt. Jeg vil nødig have oplevet det.

- Jeg ville have det på den måde, at jeg ville synes, at det var ubehageligt at forlade biksen med medlemmer i konflikt. Men efterfølgende ville jeg nok gøre mig store overvejelser om, hvorvidt jeg var den rigtige til posten.