Der er 21 år mellem disse to rystende billeder: Nu kommer mor med hjerteskærende appel

Kerry Robinsons 16-årige datter Leah var tæt på at dø efter at have taget en ecstasy pille. For 21 år siden døde en anden pige ved samme navn efter at have indtaget stoffet

Lea Betts til venstre døde af at tage en ecstasy pille - Leah Robinson (til højre) var heldig og overlevede. Foto: Privat
Lea Betts til venstre døde af at tage en ecstasy pille - Leah Robinson (til højre) var heldig og overlevede. Foto: Privat

Kig godt på ovenstående fotos. Der er 21 år imellem billederne, men tilsyneladende har vi intet lært i den forgangne tid.

Billedet til venstre forestiller den 18-årige Leah Betts, der i 1995 døde efter at have indtaget en ecstasy pille. Billedet til højre forestiller 16-årige Leah Robinson, der med nød og næppe overlevede at indtage en ecstasy pille til en fest i juledagen 2016.

Fælles for de to engelske piger er selvfølgelig fornavnene og det stof de indtog, men også at deres forældre valgte at dele billedet af dem i koma, til skræk og advarsel for andre unge mennesker:

'Dette er hvad ecstasy gør - jeg bønfalder jer om ikke at tage det', lød appellen fra Leah Robinsons mor, da hun lagde billedet af datteren på Facebook. - Jeg gør dette for at ingen unge mennesker forhåbentlig vil overveje at tage dette stof fremover, skrev hun uddybende i opslaget.

Leah Robinson efter at hun vågnede fra sit koma. Foto: Privat
Leah Robinson efter at hun vågnede fra sit koma. Foto: Privat
 

Heldigvis slap Leah Robinson med livet i behold. Sådan gik det ikke for hendes navnefælle 21 år tidligere. Det skriver Daily Mail.

Leah Betts tog en ecstasy pille til sin 18-års fødselsdagsfest. Hun blev fundet livløs på badeværelset af sin stedmor og døde fire dage senere på hospitalet.

I 2015 offentliggjorde familien til skotske Amy Thompson skræmmende optagelser, der viste hendes forvandling efter at have taget ecstasy og ligget tre uger i koma

67 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere