Der er da ligestilling på arbejdsmarkedet... mener mændene

Tæt på hver anden mandlige lønmodtager mener, at der er ligestilling på det danske arbejdsmarked. Kun hver sjette kvinder er enig

Næstforman og ligestillingsansvarlig i Fagbevægelsens Hovedforbund, Majbrit Berlau, mener, at et af svarene på, hvordan vi kommer ulige løn på arbejdsmarkedet til livs, er ved at spille med åbne lønkort. Foto: Ritzau Scanpix.
Næstforman og ligestillingsansvarlig i Fagbevægelsens Hovedforbund, Majbrit Berlau, mener, at et af svarene på, hvordan vi kommer ulige løn på arbejdsmarkedet til livs, er ved at spille med åbne lønkort. Foto: Ritzau Scanpix.

Når en mandlig lønmodtager får udbetalt 100 kroner i løn, får en kvinde med de samme kvalifikationer 86,8 kroner for det samme arbejde, ifølge tal fra Danmarks Statistik.

Alligevel mener 42 procent af mandlige danske lønmodtagere, at der er ligestilling på det danske arbejdsmarked. Det viser en Epionions-undersøgelse, som Fagbevægelsens Hovedforbund (FH) har fået foretaget i forbindelse med kvindernes internationale kampdag 8. marts.

Og resultatet viser med alt tydelighed, at vi 'langt fra er i mål med ligestilling i Danmark', mener Majbrit Berlau, der er næstformand i FH, som repræsenterer 1,4 millioner lønmodtagere på både private og offentlige arbejdspladser.

- Det er et problem, at der er ulige løn for samme arbejde i Danmark. Og det er et problem, at der bliver set forskelligt på det blandt mænd og kvinder - for det viser, at vi ikke er åbne for at tale om uligheden og den manglende ligestilling. Dermed bliver det også sværere at gøre noget ved det.

- Hvorfor er mænd og kvinder så uenige om ligestilling, tror du?

- Det er nærliggende at tænke, at mænd i højere grad ikke oplever, at der er et problem med ligestilling, fordi de ikke mærker den på egen krop. Kvinderne derimod støder ind i det i deres arbejdsliv - enten fordi de får mindre i løn eller har ringere karrieremuligheder, siger Majbrit Berlau.

De traditionelle kvindefag er markent lavere lønnet end de såkaldte mandefag. Og det er et problem, mener Majbrit Berlau. Dels nu og her i forhold til den enkeltes forsørgelsesevne, dels i forhold til livsløn og pension. Foto: Ritzau Scanpix.
De traditionelle kvindefag er markent lavere lønnet end de såkaldte mandefag. Og det er et problem, mener Majbrit Berlau. Dels nu og her i forhold til den enkeltes forsørgelsesevne, dels i forhold til livsløn og pension. Foto: Ritzau Scanpix.
 

Løn er et problem
Noget, som de mandlige og kvindelige lønmodtagere dog kan blive enig om, er, at ulige løn er klart det største ligestillingsproblem på arbejdsmarkedet. 50 procent af samtlige adspurgte peger på lønnen som vigtigste ligestillingsfaktor.

- Hvordan løser vi det grundlæggende problem med ulige løn for samme arbejde?

- Vi er som lønmodtagere i en årrække blevet bildt ind, at løn er en privatsag - og derfor går vi og putter med, hvad vi hver især får i løn. Hvis vi havde mere åben lønpolitik i det her samfund, så ville vi lynhurtigt opdage, hvor problemet er.

- Så åbenhed er løsningen?

- Det er et af svarene. Et andet er, at det er et politisk ansvar at gøre noget - der skal mere fast lovgivning omkring det.

Lavtlønnede kvindefag
I Danmark er de traditionelle kvindefag langt ringere lønnet end de traditionelle mandefag. Så selv om en sygeplejerske og en ingeniør studerer lige lang tid, har ingeniøren udsigt til en markant højere løn gennem hele livet - og dermed en rigere alderdom, når pensionen rammer.

- Men hvorfor er det et problem, at nogle fag værdisættes lavere end andre?

- Fordi det udspringer af kønsopdeling. Hvis man gerne vil være ligestillet som samfund, så er det da et problem. Vil man ikke det, er det ikke noget problem, kan du sige.

- Når man som Danmark konsekvent hævder - og det bliver gentaget i diverse skåltaler - at det er en meget stærk værdi i vores samfund, kan vi simpelthen ikke komme uden om, at det ikke dur, at kvindefagene bliver vurderet så lavt, siger Majbrit Berlau.

Om undersøgelsen:

Epionion har foretaget webbaserede interviews med 3.231 danske lønmodtagere i alderen 18 til 68 år.

Den største andel af målgruppen er lønmodtagere med hjemmeboende børn. Undersøgelsen er foretaget i december 2018-januar 2019.

220 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere