Der er en lille ny Preben på vej - og 10.000 kroner i belønning til forældrene

Preben Nielsen fra Vejle er nu tæt på at skrive kontrakt med et forældrepar, som vil kalde deres barn Preben for 10.000 kroner

Preben blev nærmest landskendt, da han udlovede penge til folk, der ville døbe deres børn Preben.  (Privatfoto)
Preben blev nærmest landskendt, da han udlovede penge til folk, der ville døbe deres børn Preben. (Privatfoto)

Der er en lille ny Preben på vej - og 10.000 kroner i belønning til forældrene.

I hvert fald fortæller Preben Nielsen, som for få dage siden gik viralt med sit tilbud til spædbørnsforældre, at han er meget tæt på at have lavet en aftale med et forældrepar.

- De er tæt på at bide på. Vi mangler kun at underskrive kontrakten med betingelserne, siger Preben Nielsen til Avisen.dk.

Læs også: Advokat Fisse? Disse firmanavne er MEGET uheldige

Forsøgte at overbevise vennerne
For få dage siden udlovede han i flere medier en dusør på 10.000 kroner til den næste, som døbte sit barn Preben. Den 34-årige mand er nemlig trist ved tanken om, at hans gode, danske navn er ved at uddø. Fra 2004 til 2014 var der ifølge Danmarks Statistik kun et enkelt barn, som fik navnet Preben.

- Jeg har i mange år forsøgt at overbevise folk i min vennekreds, som ventede barn, om, at de skulle kalde barnet Preben, uanset om barnet var en dreng eller en pige, men det lykkedes ikke rigtigt, fortæller Preben Nielsen med et smil.

Læs også: 10 tegn på, at du er klogere end de fleste

Vil med i kirke
Derfor tog han en spontan beslutning om at sætte 10.000 kroner på højkant i kampen om at redde navnet Preben.

Betingelsen for at få dusøren er, at barnet får Preben som fornavn, og at Preben Nielsen kommer med til barnedåben, som skal foregå i en kirke. Eftersom han har muskelsvind, er det også en betingelse, at der er adgang for kørestolbrugere og at han kan få sin handicaphjælper med.

Læs også: Her er de navne, der sender dig ud i arbejdsløshed

Derudover er det en betingelse, at han må få taget et billede sammen med barnet. Og hvis forældrene ændrer barnets navn inden 2027, skal pengene betales tilbage, siger kontrakten.

Partneren sagde nej
Preben Nielsen har fået en del henvendelser de seneste par dage, men det er først nu, at han er tæt på at lave en egentlig aftale.

- Mange er hoppet fra igen, fordi det viste sig, at partneren ikke syntes, det var en god idé, siger han.

Nu ser det dog ud til, at det lykkes ham at få et forældrepar til at underskrive Preben-kontrakten, så det gode, danske navn kan leve videre. Og Preben Nielsen håber, at han med konkurrencen samtidig har fået sat så meget fokus på navnet Preben, at flere forældre vil overveje at give deres barn navnet.

Læs også: Hver femte hundeejer bryder loven: Gør du også?

26 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere