På en stor båd for lystfiskere ud for byen Port Washington ved den amerikanske østkyst fangede den 28-årige amerikaner Aimee Lynn for nylig en ganske stor flot laks. Bagefter blev fiskens døde krop anvendt som et slags værktøj til at drikke øl med. Og som den heldige fanger af den store laks skulle Aimee selvfølgelig igennem dem usædvanlige tradition på båden.
To af de andre lystfiskere holdt den store fisk, hvis mund var presset ind i Aimees mund, og så blev der ellers hældt øl direkte gennem fiskens mund og ned i Aimees mund. Tak for kaffe, får man næsen lyst til at sige.
Her godt tre uger efter, at Aimee lagde en video af episoden ud på sin facebook, er den gået viralt og er blevet set af mere end 3,6 millioner mennesker. Opslaget er blevet delt mere end 25.000 gange og har fået 3,8 tusinde likes.
Det skriver flere medier heriblandt CBS og Mirror.
På videoen kan man se Aimee drikke øl direkte fra fiskens mund, mens meget af øllet ryger ved siden af hendes mund. Og da hun har taget sin sidste tår øl, siger hun: '
- Det var forfærdeligt.
Til det amerikanske medie CBS forklarer Aimee følgende:
- Jeg forsøgte at trække vejret samtidigt med, at jeg forsøgte at lade være med at grine. Det var ganske forfærdeligt at drikke så meget øl på en gang, siger Aimee og tilføjer:
- Man kan også se i videoen, at de løftede laksen lidt for højt op. Fiskens mund sad næsten fast i min egen mund. Og det føltes, som om jeg var lige ved at drukne.
På facebook spurgte en af Aimees venner, hvorfor hun gjorde det?
Hertil svarede Aimee:
'Fordi at jeg ville, og fordi de andre sagde, at jeg ikke turde.'