Deres mor blev spist af en ræv: Nu har de fået en usædvanlig adoptivfar

Hunden Fred er er blevet adoptivfar for ni forældreløse ællinger

Ællingernes mor blev spist af en ræv. Nu har det fået en ganske usædvanlig adoptivfar. (Foto: Mountfitchet Castle)
Ællingernes mor blev spist af en ræv. Nu har det fået en ganske usædvanlig adoptivfar. (Foto: Mountfitchet Castle)

Labrador-hunden Fred fra Essex i England har travlt i disse dage. Han er nemlig blevet adoptivfar for ni forældreløse ællinger, der pludselig var helt alene i verden, fordi deres mor for nylig blev spist af en ræv.

Det skriver flere medier heriblandt Independent.

Den 10 år gamle hund Fred har taget sin forældrerolle dybt seriøs og passer nøje på de ni ællinger, der hele tiden holder sig i nærheden af deres nye beskytter. Hunden Fred er blandt andet blevet fotograferet med samtlige ællinger siddende på ryggen. Og der er også taget et billede, hvor en af ællingerne sidder på hundens hoved.

Her hygger de ni ællinger sig med deres nye adoptivfar, hunden Fred. (Foto: Mountfitchet Castle)
Her hygger de ni ællinger sig med deres nye adoptivfar, hunden Fred. (Foto: Mountfitchet Castle)
 

Den usædvanlige dyrefamilie holder til på Mountfitchet Casltle i Essex, der danner rammen for et slags historisk museum af en normannisk landsby. Personalet observerede i torsdags, at ællingerne var helt alene og blev nervøse for, hvad der skulle ske med dem. Men så trådte hunden Fred af egen fri vilje ind og stillede sig til rådighed som adoptivfar.

- Vi vidste at andemoderen havde været i området, men pludselig var død. Og så dukkede ællingerne pludselig op uden deres mor. Vi tror selv, at andemoderen er blevet dræbt af en ræv, fortæller Jeremy Goldsmith til Daily Mail. Jeremy Smith er direktør for slottet Mountfitchet Casltle.

Svømmetur i voldgraven
Når Fred tager sig en lille svømmetur i sommervarmen følger ællingerne med og nyder lige som Fred også det kølige vand.

- Fred elsker at svømme rundt i slottes voldgrav, forklarer Jeremy Goldsmith og tilføjer:

- Ællinger i den alder vil bare have en mor, men nu har de altså Fred, der også er til rådighed hele dagen.

Et såret egern
Det er i øvrigt ikke første gang, at hunden Fred har interesseret sig for andre dyr. Sidste år tog Jeremy og hans kone et såret egern til sig, som de passede og plejede i slottets køkken. Det sårede egern, der blev fundet ved en vejside tilbragte et halvt år i køkkenet, hvor egernet og hunden Fred knyttede tætte bånd.

 

 

 

 

1 af 2 Her hygger de ni ællinger sig med deres nye adoptivfar, hunden Fred. (Foto: Mountfitchet Castle)
2 af 2 Ællingernes mor blev spist af en ræv. Nu har det fået en ganske usædvanlig adoptivfar. (Foto: Mountfitchet Castle)
20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere