Derfor bliver dit hjem invaderet af aggressive mariehøns

Oktober er højsæson for de aggressive og potentielt skadelige harlekinmariehøns, der søger indenfor netop nu

Arkivfoto: Morten Bjørn Jensen
Arkivfoto: Morten Bjørn Jensen

Hvis du midt i et afsnit af 'Gift ved første blik' pludselig opdager en sværm af mariehøns i dit loft, så er du ikke alene.

Oktober er højsæson for de aggressive harlekinmariehøns, der søger indendørs netop nu.

Det fortæller naturvejleder og museumsinspektør Morten D. D. Hansen, der også har været vært på den kendte tv-serie 'Bidt af Naturen'.

- Det skyldes simpelthen, at det er begyndt at blive koldt, og så rykker harlekinmariehønsene indenfor i oktober, fordi de overvintrer indendørs. Det er helt typisk.

- De er som sådan ikke farlige, men de kan i sjældne tilfælde give astma. Derudover indeholder de et stof, der kan give lidt irritation, hvis man knuser dem, men det er jo ikke en katastrofe, siger Morten D. D. Hansen til Ekstra Bladet.

Harlekinmariehønsene er en såkaldt invasiv art, som er kommet til fra Danmark fra Asien. Den blev opdaget for første gang i Danmark i 2006, men de optrådte for første gang i sværme i 2007.

- Det er et skadedyr, så mit bedste råd er, at du skiller dig af med dem. Fang dem og hæld kogende vand ud over dem. Samtidig er det en god ide at holde huset lukket, hvis du ikke vil have, at de kommer ind, siger Morten D. D. Hansen til Ekstra Bladet.

Om sommeren holder mariehøns sig udendørs, men når det blive vinter, så søger de ind. Her på stranden i Tisvildeleje, hvor tusindvis af mariehøns plagede turister. Foto: Joachim Adrian/POLFOTO
Om sommeren holder mariehøns sig udendørs, men når det blive vinter, så søger de ind. Her på stranden i Tisvildeleje, hvor tusindvis af mariehøns plagede turister. Foto: Joachim Adrian/POLFOTO
 

Rovdyr
Ifølge naturvejlederen er harlekinmariehønen ganske effektiv på et punkt. Den lever af bladlus og er derfor godt mod bekæmpelsen af disse. Desværre er det også gået ud over de andre danske mariehøns.

Ifølge Bolius.dk kan harlekinmariehønen fortrænge de danske mariehøns, hvis de vokser i et stort antal.

Det samme har seniorforsker hos Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr ved Skadedyrlaboratoriet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet, Tove Steenberg, tidligere fortalt til Politiken.

- Der er risiko for, at de truer de andre mariehøns. Harlekinmariehønsene er større og mere aggressive. Og deres larver har torne, så de bliver ikke spist, sagde Tove Steenberg.

Ekstra Bladet har uden held forsøgt at få fat på Tove Steenberg.

Gode råd til afskaffelse af harlekinmariehøns:

Gode råd til afskaffelse af harlekinmariehøns:

  • Sug dem op med en støvsuger. Det dør dyret ikke af og kan derfor kravle ud igen.
  • Det kan derfor være nyttigt at sætte en nylonstrømpe i støvsugerøret, som kan samle mariehønsene, så de bagefter kan aflives i eksempelvis fryseren eller med kogende vand.
  • Tæt revner og sprækker i bygningen, så de ikke kan komme ind. Det er dog meget omfattende.
  • Brug insektgift - men kun uden på bygningen.

Kilde: Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Aarhus Universitetet og Politiken.

55 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere