Derfor dør så mange i Italien

Stor italiensk avis har forsøgt at give et svar på, hvorfor så mange mennesker dør i Italien og dødelighedsprocenten er så høj sammenlignet med Kina. De peger på fem årsager

Italien har ikke i tide fået dæmmet op for smitten, der den seneste tid har kostet tusinder af mennesker livet. Video: Reuters, AP, foto: Alberto Pizzoli, Alberto Lingria/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristian Hansen

Corona-krisen raser i hele verden. Et af de steder, hvor det står værst til er i Italien.

I skrivende stund er 53.578 mennesker smittede, mens 4825 er døde. Men hvorfor er netop Italien så hårdt ramt af dødsfald.

Den italienske avis Corriere della Sera har forsøgt at pege på en række årsager, og de når frem til fem ting.

Derfor dør så mange i Italien

1. Italien er det land i verden med næstflest ældre mennesker. Med en andel på 23 procent af befolkningen over 65 år er italinerne kun overgået af Japan, der topper med 27,5 procent.

2. Italien har store problemer med rygning og derfor dårlige lunger især blandt ældre mænd.

3. Der arbejdes ud fra en teori om et kæmpe mørketal. Ligesom I Danmark har Italien nu ændret taktik og besluttet kun at teste dem med alvorlige symptomer. Derfor er dødelighedsprocenten reelt lavere.

4. Et udbrud på hospitalerne, der har skabt yderligere problemer.

5. I Italien er der større tradition for at ses med sin familie meget tit. Derudover bor mange sammen i store familier, og dermed er eksempelvis bedsteforældre mere udsatte.

Italien hårdt ramt
Italien bekræftede sit første tilfælde af coronasmitte i slutningen af januar, mens de første 'lockdowns' blev indført 21. februar og gjaldt for store dele af Lombardiet.

9. marts indførte den italienske premierminister, Giuseppe Conte, et nationalt udgangsforbud i landet, hvor omkring 2000 personer lige nu ligger på intensivafdelinger på landets hospitaler.

Alle butikker med undtagelse af apoteker, supermarkeder og lignende er blevet lukket ned, og italienerne må kun forlade deres hjem, hvis det er højst nødvendigt.

Udgangsforbuddet berører 60 millioner italienere.

Artiklen fortsætter under billedet

 

Titusindvis smittet
I alt 4825 mennesker er døde af coronavirus i Italien, og antallet af personer, der er konstateret smittet, er i skrivende stund 53.578 og stiger med omkring 3500 nye tilfælde hver dag.

22.. marts har landet registreret 792 dødsfald over 24 timer. Det er det højeste antal, noget land nogensinde har registreret på et døgn.

159 kommentarer
Vis kommentarer