Derfor er det blå flag så vigtigt

Cirka 200 strande i Danmark flager med et blåt flag. Ekstra bladet har spurgt, om danskerne overhoved ved, hvad det blå flag betyder

Sol, strand og glade børn. Mange familier har i pinsen brugt flere timer på stranden. Foto: Ernst van Norde
Sol, strand og glade børn. Mange familier har i pinsen brugt flere timer på stranden. Foto: Ernst van Norde

Når solen skinner, og vinden arter sig nogenlunde, vil vi danskere - som det stolte kystland vi er - selvfølgelig gerne en tur på stranden. Det samme skete i denne pinse.

Mange var hoppet i vandet, trods badevandstemperaturen stadig kun ligger omkring 15 grader. Foto: Ernst van Norde
Mange var hoppet i vandet, trods badevandstemperaturen stadig kun ligger omkring 15 grader. Foto: Ernst van Norde

Hvad mange danskere dog ikke ved er, at omkring 200 danske strande er afmærket med et særligt, blåt flag. Og det kan være værd at kende, inden man tager ud i bølgen blå.

25 år gammelt
Det blå flag er en international mærkningsordning, hvor reglerne for strandene er ens i alle deltagende lande. Det er Friluftsrådet, der i Danmark driver blåflagsordningen, men den ejes af FEE - Foundation for Environmental Education - også med hovedkontor i Danmark.

Heldigvis er der i Binderup dejlig rent strandsand at lande på, når man øver saksespark. Foto: Ernst van Norde
Heldigvis er der i Binderup dejlig rent strandsand at lande på, når man øver saksespark. Foto: Ernst van Norde

Hvert år skal de forskellige strande ansøge om at komme med i ordningen og for at komme med, er der en lang række kriterier, som skal opfyldes. Det er blandt andet badevandskvalitet, sikkerheden, toiletfaciliteter, 'ingen hunde på stranden'-regler, affaldssortering i kommunen, og jeg skal komme efter dig.

Spørgsmålet er så, om danskerne overhovedet lægger mærke til flaget.

Binderup Strand, Kolding
Ved Kolding ligger Binderup Strand, som med mange tusinde sommergæster er en velbesøgt strand både for koldingensere og for turister, der rejser langvejs fra.

Også gæster som ikke havde badetøjet med brugte tid på stranden. Her er det til en 23 års fødselsdag. Foto: Ernst van Norde
Også gæster som ikke havde badetøjet med brugte tid på stranden. Her er det til en 23 års fødselsdag. Foto: Ernst van Norde

I Binderup har de gentagende år i streg fået det blå flag, men vidste gæsterne overhovedet det? Det har Ekstra Bladet taget ud for at finde ud af.

Isabella Rønnov, 28, Kolding
- Jeg tror, at det indikerer noget med sikker vand? Eller det går jeg i hvert fald ud fra.

- Nu hvor du har forklaret, hvad det betyder, vil jeg da gå efter det, når jeg skal andre steder hen. Lige i det her tilfælde, har mine svigerforældre sommerhus oppe ved vejen, så det har altid været den her strand, vi er taget til, siger Isabella Rønnov, da Ekstra Bladet møder hende.

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde

Betina Hansen, 37, Grinsted
- Jeg er ikke helt klar over, hvad det præcist betyder med blåt flag. Er det ikke noget med en sikker badestrand?

- Jeg vil ikke vælge en strand fra, fordi den ikke har blåt flag. Jeg vil bruge min fornuft og kigge på stranden. Dog hvis jeg skulle et sted hen, jeg ikke kendte, kan det da godt være, at jeg fremover vil kigge efter de blå flag, siger Betina Hansen.

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde

Christian Poulsen, 28, Kolding og Mette Poulsen, 21, Christiansfeld
- Altså jeg vælger ikke strand på flag. Jeg er sådan set heller ikke helt klar over, hvad det blå flag betyder? Er det noget med dybden?, siger Mette Poulsen.

- Jeg tænker, at det er i forhold til sikkerheden. Om der er livreddere her ..., siger Christian Poulsen.

- Generelt vælger jeg heller ikke strand på flag, men på min sunde fornuft, fortsætter han.

- Ja, jeg tænker også, at man kigger sig lidt omkring. Er der andre mennesker på stranden, en kiosk og sommerhuse, så går jeg da ud fra, at stranden er en god strand, siger Mette Poulsen.

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde

Morten Block, 39, Kolding
- Ja, jeg har hørt om de blå flag. Men jeg vælger mest min strand efter geografien. I det her tilfælde er vi på camping her, så derfor er det denne her strand, vi vælger.

- Jeg mener også, at de er ret gode til at skrive om det i lokalmedierne, hvis der er noget glat med vandet eller strandene generelt. Så alt i alt er jeg egentlig lidt ligeglad med det blå flag.

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde

Tryk HER for at se på Friluftsrådets hjemmeside, om din lokale strand har blå flag.

Kriterier for blå flag

  • Miljøindsats og vandkvalitet
  • Vandsikkerhed, faciliteter og service
  • Natur- og Miljøformidling

Kilde: Friluftsrådet

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Strid om flagene i Syddjurs

Borgmester i Syddjurs Kommune, Ole Bollesen, må nøjes med at kigge på kommunens eget grønne flag, som indikerer sikker strandvand. Foto: Ernst van Norde
Borgmester i Syddjurs Kommune, Ole Bollesen, må nøjes med at kigge på kommunens eget grønne flag, som indikerer sikker strandvand. Foto: Ernst van Norde

I Syddjurs Kommune skinner solen også, og ligesom så mange andre østjyder nyder borgmester Ole Bollesen også en tur ved vandet. Der er bare noget, som irriterer ham.

- Jeg vil personligt mene, at vi har nogle af Danmark dejligste strande. Og vi gør et stort arbejde både i forhold til miljø og natur for at bibeholde det. Derfor irriterer det mig da også, at vi i kommunen ikke har fået tildelt et blåt flag, siger borgmesteren.

Årsagen til det manglende flag skyldes ifølge friluftsrådet, at kommunen ikke har en god nok affaldssortering i de private hjem - altså kildesortering, som man kalder det.

- Jeg støtter fuldt ud kildesortering, og vi skal også have det her i kommunen snarest. Problemet hos os er, at vi sammen med Norddjurs Kommune er med i noget, som hedder Renodjurs. Hos Renodjurs er kildesortering ikke indført endnu - dog er det lige på trapperne.

- Når det så er sagt, synes jeg, at det er mærkeligt at blande affaldssortering og strandflag sammen. Jeg tror, at det er for at presse kommunerne til at få kildesortering.

Ole Bollesen er forvirret over, at affaldssortering bliver blandet sammen med strandflag. Foto: Ernst van Norde
Ole Bollesen er forvirret over, at affaldssortering bliver blandet sammen med strandflag. Foto: Ernst van Norde
 

Ud over den manglende sammenblanding, er det også en anden grund til, at det manglende blå flag irriterer borgmesteren.

- At Norddjurs så har blå flag hængende, kan da få mig til at irritere mig endnu mere over vores manglende flag. Vi har fuldstændig samme affaldssortering jo.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Friluftssrådet for at få svar på flagmysteriet, og dertil har de svaret:

'Det er en rigtig ærgerlig situation. Det er sådan, at Syddjurs Kommune ikke fik tildelt Blå Flag fordi de ud fra deres ansøgninger ikke levede op til kravet omkring affaldssortering i minimum 3 fraktioner (foruden rest affald). Dette bekræftede Syddjurs Kommune tilbage i januar, da vi behandlede ansøgningerne. Når vi behandler ansøgninger kigger vi jo på det der står i ansøgningerne og stoler på den information.

Kommunen har sidenhen forsøgt at få os til at genoverveje/tildele dem blå flag alligevel - men hele processen i den internationale jury er overstået for i år og derfor har vi ikke mulighed for det'.

Strandens flag

Når du bevæger dig på stranden, er det en rigtig god ide at være opmærksom på hvilke flag, som flager. Her får du et overblik over strandens flag:

 

Det rød-gule flag:
Betyder, at livredderposten er åben, og at du skal udvise almindelig opmærksomhed, når du bader.

 

Det gule flag:
Betyder, at du skal udvise særlig opmærksomhed ved badning. Livredderne kontrollerer jævnligt vandforholdene og bruger det gule flag til at advare om farer i vandet. Det kan være bølger, strøm, fralandsvind, brandmænd eller andre lokale forhold, som kræver særlig opmærksomhed. Spørg livredderne, hvis du er i tvivl.

 

Det røde flag:
Betyder, at livredderne fraråder badning, fordi vandforholdene er livsfarlige. Det kan fx skyldes meget store bølger, meget kraftige strømforhold eller forurenet vand.

 

Det blå flag:
Blå Flag er en international miljømærkningsordning, som sikrer dig gode oplevelser ved strand og havn. Organisationen arbejder for at beskytte og passe godt på vores fælles hav- og kystmiljø. Det blå flag har ikke noget med livredderens arbejde at gøre.

 

Andre flag:
Flere kommuner flager med deres eget flag, for at vise, at badevandskvailiteten er sikret. Det kan blandt andet være hvide flag. Er du i tvivl om flaget betydnings, så spørg livredderen.

Kilde: Trygfonden

 

61 kommentarer
Vis kommentarer