Den danske elektronikkæde Fona har kastet håndklædet i ringen og ladet ti af sine sidste butikker opkøbe af Elkjøp Nordic, der indlemmer dem i Elgiganten.
Med opkøbet udvider den store elektronikkæde sin forretning med en række butikker centralt i landets største byer.
Elgiganten-direktør er fåmælt om planerne med Fona
Ti Fona-butikker er reddet - Elgiganten tager over
Elgiganten optrapper derved den elektronikkrig, som kæden siden sidste år har ført mod Power, der åbnede sin første butik i Danmark i august 2015.
Byboerne vil mærke konkurrencen
Bruno Christensen, der i mere end 50 år har fulgt udviklingen i den danske detailbranche, vurderer, at Power bliver nød til at reagere på det nye opkøb.
Samtidig mener han, at det i sær for kunderne i de store byer bliver en fordel, at Elgiganten nu overtager Fonas butikker.
Se også: Fona-butikker lukker om lidt - nu begynder historisk ophørsudsalg
Elektronikkrigen buldrer videre: Power i snigangreb
- Under normale omstændigheder bliver konkurrencen mindre, når man går fra tre til to aktører på et marked, men det tror jeg langt fra bliver tilfældet her. Med opkøbet af de ti Fona-butikker får Elgiganten nu et udstillingsvindue inde i centrum i de store byer.
- Det betyder, at de i højere grad vil få kontakt til en gruppe kunder, der normalt ikke vil tage turen ud til de store butikscentre i forstæderne, lyder analysen fra Bruno Christensen.
Krigen forsætter
Han forventer ikke, at krigen mellem Elgiganten og Power bliver mindre efter opkøbet.
- De to konkurrenter på dette område kæmper så hårdt for markedsandele, at konkurrencen vil fortsætte, lyder forudsigelsen.
Kø-kaos ved butiksåbning: Må dele mad og vand ud
Billig studiestart: Spar tusindvis af kroner på PC-udstyr
Bruno Christensen peger på, at Elgiganten med sine nye udstillingsvinduer i hjertet af Aarhus, Aalborg og København vil gavne kædens position på markedet.
Power: Ikke misundelige på Elgiganten
Hos Power deler man dog ikke Bruno Christensens analyse af, at Elgigantens køb af butikker på prominente adresser er en fordel i kampen om kunderne.
Sådan lyder det fra direktør i Power Jesper Boysen.
- Vi oplever ikke, at kunderne er bange for at køre ud af byen for at købe deres vare. Vi oplever tværtimod, at kunderne gerne vil have et stort vareudvalg til lave priser.
Sms-koder skal gøre nethandel med dankort mere sikker
Hver tredje danske nethandler kender ikke rettigheder
- Vores position udenfor byerne betyder, at vi betaler en lavere husleje og den besparelse bruger vi på at gøre vores produkter endnu billigere for forbrugerne, lyder dundertalen fra direktør i Power Jesper Boysen, der ikke frygter Elgigantens seneste udspil.
Ifølge Power-direktøren betyder lukningen af Fona mindre konkurrence. Han lover dog, at Power ikke kommer til at hæve priserne i forbindelse med lukningen af konkurrenten.
- Power stormer frem, og hvis Fona var 90 år om at opbygge en omsætning på 2 milliarder, har vi nået en omsætning på en milliard på bare et år.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.