Hvis man spørger Dansk Sprognævn er ’neger’ ikke et ord, man skal bruge om en person med mørk hudfarve. Med mindre man selv tilhører gruppen.

Alligevel insisterer Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen på at bruge ordet, selv om det er politisk ukorrekt. Det gjorde han blandt andet i et forsvar for en DF-kampagne med et stort billede af en kridhvid dansk familie og ordene: Vores Danmark. Da Espersen sagde, at DF sagtens kunne have sat en neger ind’, fik det forargelsen til at blusse.

- I gamle dage sagde man neger, og det var der ikke noget nedsættende ved. Det var det ord, der var, siger seniorkonsulent Anita Ågerup Jervelund til Ekstra Bladet.

Første neger i Det Hvide Hus
Op til 1970’erne var der overhovedet ikke noget galt i at bruge ordet ’neger’, som mennesker med afrikansk oprindelse foretrak at bruge om sig selv. En af dem var Martin Luther King, som kaldte sig selv og sine tilhørere for ’negroes’. Borgerrettighedsbevægelsen lagde efter hans død afstand til betegnelsen og ville nu omtales ’black’ – altså sort.

Se også: Espersen: Jeg kommer til at sige neger igen

Søren Espersen slår fast, at han bliver ved med at bruge ordet neger, for han er en gammel mand, siger han og tilføjer overfor TV2, at:

'Man taler jo om den første neger i USA’s præsidentembede'.

De fleste er nok med på, at Espersen taler om amerikaneren Barack Obama, hvis hudfarve er noget mørkere end DF'erens egen.

Mulat er yt
Anita Ågerup Jervelund forklarer, at et ord først bliver vurderet som nedsættende, når det bliver brugt i en sammenhæng, hvor dem, der tales om føler det som stødende.

Ord som neger er blevet politisk ukorrekt at bruge, og man risikerer at blive upopulær, hvis man bruger det.

- I flere år var det så ok at sige sort, men i går hørte jeg i radioen, at en person, nogen måske ville betegne som mulat, tog afstand fra begge betegnelser - hvad er pænt at sige?

- Nogen er begyndt at bruge betegnelsen brun.

- Han kaldte sig for farvet, men den lyserøde variant jeg er er jo også en farve...

- Det handler typisk om minoritetsgrupper, men man kan også få et ellers ikke negativt ladet ord til at lyde negativt, hvis man bruger det på en bestemt måde. Man kan jo også få ordet dansker til at lyde negativt.

Se også: Modtræk til DF-kampagne stormer frem på Facebook

Ludere og bøsserøve
Susanne Nonboe Jacobsen, indehaver af kommunikationsbureauet Sprogkontoret, tilføjer:

- Noget sprog, som umiddelbart kan virke stødende, fungerer rigtig fint i mange sammenhænge. Som Farshad Kholghi (iransk skuespiller og debattør, red.) engang udtrykte det, kan perkere jo sagtens kalde hinanden perkere. Og i ungdomssprog er det måske normalt at bruge ord som ludere og bøsserøve, og det fungerer rigtig fint, siger sprog-eksperten, der tilføjer, at det ikke altid er lige nemt:

- Nogle gange bliver man overkorrekt og ved slet ikke, hvad man skal kalde ting. Taler vi om andengenerationsindvandrere, de fremmede, nydanskere og etniske danskere.

Far med lempe
Susanne Nonboe Jacobsen lægger sig opad Dansk Sprognævns vurdering af, at neger er et udtryk, rigtig mange reagerer negativt på, men:

- Der er måske ikke så mange, der ville rynke på næsen over en fru Hansen på 85, der siger neger.

Se også: Slagsmål på højrefløjen: 'Det er forargeligt og jeg bliver rasende'

Selv om sprogkvinden går meget ind for 'at kalde en spade for en spade', så lyder hendes bedste råd til at undgå de vildeste fadæser:

- At fare med lempe - især når det omhandler minoriteter, for det er så nemt at komme til at træde nogen over fødderne.

Dansk Sprognævns Anita Ågerup Jervelund har hjulpet Ekstra Bladet med at vurdere en stribe ord og forklare, om de er comme il faut eller ej. Tag quizzen, og se, om du har styr på det: