Derfor er ost godt for dig

Franskmændene propper sig med vin og baguettes, men deres store kærlighed til ost redder dem fra hjertekarsygdomme

Ost medfører store plusser for din sundhed, viser nyt studie. (Foto: Rune Pedersen, Polfoto)
Ost medfører store plusser for din sundhed, viser nyt studie. (Foto: Rune Pedersen, Polfoto)

Godt nyt til osteelskere: Den gule spise medfører store plusser for din sundhed og er bl.a. medvirkende til et øget energiforbrug.

Selvom franskmændene er kendt som storforbrugere af ost, rødvin og baguettes, viser et nyt studie fra Aarhus og Københavns Universitet, at netop osten tilsyneladende er årsag til deres lave niveau af hjertekarsygdomme. Det skriver Aarhus Universitet.

Se også: Vigtig viden: Hvad er den perfekte ost til din pizza?

15 mænd deltog i undersøgelsen, hvor de skulle være på en diæt i to uger, der bestod af enten store mængder mælk eller ost, men ingen andre mejeriprodukter. Et af forsøgsholdene fik som kontrol en diæt med smør som eneste mejeriprodukt.

De mænd, som havde fået ost eller mælk, havde et højere niveau af fedtsyren butyrat, som er med til at reducere hjertekarsygdomme, sætte mere gang i stofskiftet, holde fedtprocenten nede og bidrage til at forebygge fedme. Disse ændringer var mest markante hos ostespiserne, og resultaterne var bygget på analyser fra mændenes urin og afføring.

Årsagen til den lavere risiko for hjertekarsygdomme skyldes ifølge studiet en reduceret produktion af stoffet TMAO.

Se også: Tonsvis af ost på vej til udsatte danskere

Studiet konkluderer dermed, at vi kan tage ved lære af de storspisende osteelskere fra Frankrig, hvor man i gennemsnit spiser 25 kg ost om året, mens tallet i Danmark er nede på 15 kg.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen