Derfor er prisen på de her slidte sko fuldstændig vanvittig

En ny sko-trend, hvor sko skal være så slidte som muligt, til trods for at de er nye, er på vej frem. Og skoene koster kassen

Kan du lide dem? Foto: Produktfoto
Kan du lide dem? Foto: Produktfoto

Buffalo sko, crocs, loafers, platform-sko, bamsestøvler, espadrillos.

Gennem tiden har det vrimlet med forskellige sko-trends, og nu har de store modehuse spyttet endnu en af sted.

Denne gang er både pris og udseende lige til at tabe kæben over. Den parisiske mode-mastodont Maison Margiela har lanceret deres spritnye low-top fusion sneaker til den fuldstændig vanvittige pris af mere end 10.000 kroner!

En sneaker, der både er krydret med lim fra en limpistol og gaffa-tape på hælen. Ja, faktisk ligner det, at der er nogen, som allerede har brugt dem i mange år. Men nej, de er helt nye.

Ekstra Bladet har snakket med tv-vært Chris Pedersen, der laver modeprogrammer hos DR, for at få svar på, hvad meningen med galskaben er.

- Mode handler ikke om ting, der er pæne eller om at se godt ud. Mode handler om at være med i en lille elitær klub, der fanger vittigheden, siger han og fortsætter:

- På den måde er de her sneakers den ultimative fuckfinger til, hvad man kalder den gode smag, samtidig er det også et udtryk for ekstrem arrogance.

- Men hvorfor skal de være SÅ dyre?

- Jamen, det er, fordi de kan. Der er ikke nogen grund til det. De er ikke dyre at producere, da de bare er lavet af plastik og gummi, siger Chris Pedersen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

10.000 kroner ... Billigt! Foto: Produktfoto
10.000 kroner ... Billigt! Foto: Produktfoto

Se også: Makkerpar mistede retten til populære sko: Forgylder nu sig selv

En forretning
Man skulle tro, at hvis man havde købt så dyre sko, så vil man straks binde snørebåndet og gå en tur ned af Strøget for at vise dem frem. Men ifølge Chris Pedersen er det langt fra det, der sker.

- Unge fyrer elsker sneakers, så de er nemme at sælge og omsætte.

- Sneakers bliver ikke kun købt til, at man går i dem. Det er også investeringsobjekter, og der rigtig mange unge mænd, som køber skoene og sælger dem videre til udlandet, siger han og fortæller, at det er særligt er unge mænd mellem 18 og 26 år, der virkelig har sat trumf på at have styr på moden.

Udover det slidte look hersker der lige nu også en anden trende blandt sneakers-fanatikere.

- Den anden en funky, grim tendens, hvor skoene nærmest ligner noget fra et computerspil, siger Chris Pedersen, der forudser, at det bliver endnu mere udbredt at skille sig ud fra mængden med sine sko i fremtiden.

Maison Margiela er ikke alene om at producere slidte sko til højre priser. Også italienske Golden Goose har produceret dette par sko, som du kan erhverve dig til den nette sum af 2800 kroner.

2800 kroner. Inklusiv tape. Foto: Produktfoto
2800 kroner. Inklusiv tape. Foto: Produktfoto
 

68 kommentarer
Vis kommentarer