Derfor fejrer vi Store bededag

I dag kan mange holde fri, og det kan de takke biskoppen Hans Bagger for. Men hvorfor er det nu, at man spiser varme hveder og går tur på volden, når det er Store bededag?

Mange forbinder Store Bededag med varme hveder og konfirmationer. Men i virkeligheden handler dagen om noget ganske andet, nemlig at faste og at bede (Foto: Camilla Stephan/Polfoto)
Mange forbinder Store Bededag med varme hveder og konfirmationer. Men i virkeligheden handler dagen om noget ganske andet, nemlig at faste og at bede (Foto: Camilla Stephan/Polfoto)

Igen i år banker Store bededag på døren. Og selvom det er kraftigt aftagende med danskere, der bruger dagen på at gå i kirke og bede, nyder de fleste en kærkommen fridag.

Men hvad er det i virkeligheden, Store bededag handler om?

- Store Bededag er en god dag. Hvis det stod til mig, så ringede domkirken med stormklokken, netop som den gjorde i gamle dage, siger Flemming Pless, sognepræst, fotograf og regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden.

Stormklokken mindede nemlig de handlende om, at man ikke måtte drive handel på dagen, at værtshusene skulle være lukkede, og at man skulle gå hjem og gøre klar til at faste og gå i kirke næste dag. Ædru.

- Det er også det, man kalder for verdslig forfængelighed, supplerer præsten, der blandt andet har været sognepræst ved Brorsons Kirke i København.

Se også: Store bededags trafikken starter allerede i eftermiddag

Dagen, hvor man kunne bede ekstra meget
Det er biskoppen Hans Bagger, som regerede over Sjælland fra 1675 til 1693, du skal takke, hvis du er en af de mange, der i dag kan holde fri. I hans tid var der nemlig ufattelig mange helligdage, og for at rydde ud i virvaret, fik Hans Bagger indført tre faste- og helligdage via en kongelig forordning.

- Blandt dem er Store bededag, som er en dag, hvor man fik samlet folk, og hvor de kunne bede ekstra meget. Og tage sig af deres familier, siger Flemming Pless.

Mange tror fejlagtigt, at det er Struense, man kan takke for Store bededag. Men det er en gængs historie, mener præsten.

Han tilskrives ganske vist helligdagsreformen i 1770, hvor han nuppede halvdelen af årets dengang 22 helligdage, men lod Store bededag blive. Han sløjfede i stedet blandt andet kyndelmisse, 3. juledag, Skt. Hans' dag og mortensdag.

Men æren for Store bededag tilskyndes altså biskoppen.

Se også: God Bededagsferie: Snevejr på vej

Hvorfor varme hveder?
Traditionen tro betyder Store bededag også, at aftenen før nydes med varme hveder. Men hvorfor er det nu lige, at det er sådan?

Når stormklokken mindede folk om, at man ikke måtte arbejde, gjaldt det også for bagerne. For også de skulle i kirke, og derfor kunne danskerne ikke købe friskbagt brød på helligdagen, når gudstjenesterne var overstået, og de igen måtte spise.

- Så man lavede ekstra store hvedeboller dagen før, der kunne lunes eller ristes den næste dag, siger Flemming Pless.

Men sådan nogle friskbagte hveder dufter og frister, og derfor spise mange dem allerede, når de kom hjem til familien med dem om aftenen.

Og sådan har det været lige siden 1800-tallet, hvor traditionen kan spores tilbage til. Og det er derfor, du spiser varme hveder aftenen før Store bededag.

Tegning: Morten Ingemann Tilbageblik Danmarks skøreste konger: Christian 7. - 42 år som skizofren barnekonge

Gåtur på voldene
Når Store Bededag hvert år holdt danskerne hjemme i stuerne, inviterede det københavnske borgerskab foråret ind med en spadsertur på Københavns volde.

- Det var formentlig godt vejr, så det københavnske borgerskab gik ture på voldene, hvor man blandt andet kunne lytte til klokkespillet fra den gamle Frue Kirke, der brændte i 1807, fortæller Flemming Pless.

Spadsereturen var i høj grad borgerskabets fornøjelse, selvom folk af alle samfundslag efterhånden fandt vej til volden.

- Når man ser malerier fra dengang, gik de rundt under træerne blandt lysegrønne forårsblade. Det så meget romantisk ud.

Efter Københavns volde blev sløjfet, blev spadsereturene forlagt til Øster vold, Christianshavns vold eller Kastellet.

Fordi Store bededag er en fridag for de fleste, falder mange konfirmationer også på den dag. Men om det vil blive ved langt ud i fremtiden er uvist. For det bliver nemlig stadig diskuteret i dag, om Store bededag fortsat bør inddrages som en helligdag.

59 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere