Derfor flager busserne i dag

Flere busser lader Dannebrog vaje i vinden fredag

Billedet her er et arkivfoto, men meningen er den samme: Nogle af landets busser flager i dag (Polfoto)
Billedet her er et arkivfoto, men meningen er den samme: Nogle af landets busser flager i dag (Polfoto)

De rød-hvide farver vajer på toppen af mange af landets busser i dag, men spørgsmålet er dog, hvorfor dagen er så speciel.

Men hvorfor det er værd at kalde denne fredag 29. april for mærkedag?

Det er det, fordi det er prinsesse Benediktes fødselsdag. Dronningens første lillesøster fylder således 72 år i dag, og det markeres altså med flag på busserne. Det oplyser Movia over for Ekstra Bladet tidligt fredag morgen.

Det er dog ikke alle busser landet over, der har valgt at markere Prinsesse Benediktes fødselsdag i dag. Nogle kredse af landet har nemlig valgt kun at flage, når dronningen, prins Henrik, deres to børn og deres hustruer fylder år og på andre særlige mærkedage som for eksempel Danmarks Befrielse 5. maj og Grundlovsdag 5. juni.

Flere flagdage om året
Sidst, busserne flagede, var 16. april i anledningen af dronningens fødselsdag. Det er i det hele taget meget normalt, at busserne hiver flaget frem, når kongelige har fødselsdag.

I februar flagede de således både for kronprinsesse Mary og prinsesse Marie, da de havde fødselsdage 5. og 6. februar.

Ved mærkedage kan busserne også finde på af flage. Det så vi for eksempel 23. marts, da man markerede Nordens Dag - dagen for nordisk samarbejde - med et flag på busserne. 9. april var det Danmarks Besættelse i 1940, man flagede for. Der er flere af sådanne mærkedage spredt ud over året.

Næste gang nogle af busserne i landet - det er jo ikke dem alle sammen - vil flage bliver 1. maj på søndag, når det er arbejdernes kampdag.

40 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere