Derfor flager disse bybusser hver dag resten af 2017

Bybusserne i Aarhus flager blåt hver dag resten af 2017

Bybusserne i Aarhus flager blåt resten af 2017. Foto: Midttrafik
Bybusserne i Aarhus flager blåt resten af 2017. Foto: Midttrafik

Bybusserne fra Aarhus Sporveje under Midttrafik vil flage hver dag resten af 2017. Det sker i anledningen af, at Aarhus er udvalgt til at være europæisk kulturhovedstad. Der er tale om blå flag med kulturhovedstadens logo.

- Vi blev spurgt af organisationen bag Aarhus 2017, om vi vil være med til at markere begivenheden. Det var organisationens forslag, og vi synes, det er oplagt, at byens busser bakker op om kulturhovedstadsåret, siger Midttrafiks vicedirektør Mette Julbo til stiften.dk.

De 216 bybusser fra Aarhus Sporveje betjener hver dag 1268 stoppesteder og 98.000 passagerer.

På et normalt år flager bybusserne i Aarhus kun under festugen i august/september samt på disse fire officielle flagdage:

16. april: Dronningens fødselsdag
5. maj: Danmarks befrielse 1945
5. juni: Grundlovsdag
15. juni: Valdemarsdag og Genforeningsdag

Også Midttrafiks lufthavnsbusser til Tirstrup, Karup og Billund vil være udstyret med reklame for kulturhovedstaden resten af året.

14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere