Derfor flager vi i dag

Soldaters børn bliver hyldet med medaljer for mors eller fars tjeneste i udlandet

Busserne er pyntet med Dannebrog i dag, hvor Danmark hylder landets udsendte soldater. (Foto: Polfoto/Lars Nybøll)
Busserne er pyntet med Dannebrog i dag, hvor Danmark hylder landets udsendte soldater. (Foto: Polfoto/Lars Nybøll)

Den 5. september er flagdag for Danmarks udsendte, og derfor køre busserne dagen igennem med flag på toppen.

I dag er det syvende gang, det er officiel flagdag for de udsendte.

Dannebrog er hejst for at anerkende den indsats de danske soldater i udlandet har ydet.

Udover flagene på busserne er der en række officielle arrangementer landet rundt for at hylde de udsendte. Se hvilke buslinjer, der bliver berørt af dagens arrangementer her.

Dertil har Forsvaret i år valgt at gøre noget ekstra for børn af udsendte soldater. Familienetværket og flere af Hærens tjenestesteder holder medaljeparader for børn i dag.

Tak til børnene
Børnene får overrakt en medalje og et diplom, som en anerkendelse af, at det er en belastning at have sin mor eller far på international mission, lyder det på Forsvarets hjemmeside.

- Det er en tanke, vi har fået, fordi det er hårdt for børnene. Vi giver medaljen og et diplom som en anerkendelse for de bekymringer, som børnene har haft, og som en tak for, at de støtter deres forældre, siger Boel Nauta fra Familienetværket ifølge Forsvaret.

Det er ikke kun børn, hvis forældre har været udsendt, der kan få en medalje, men alle børn, der har haft nære pårørende udsendt på international mission.

Artiklen fortsætter under billedet...

Det er syvende gang, at Danmark holder flagdag for de udsendte soldater. (Foto: Jesper Mortensen)
Det er syvende gang, at Danmark holder flagdag for de udsendte soldater. (Foto: Jesper Mortensen)
 

Dagen byder udover medaljeparaderne på en række arrangementer landet rundt. Se de lokale arrangementer her og arrangementerne i København her.

Dansk forsvar har en lang tradition for internationalt militært samarbejde, og mange tusinde danske soldater har gjort tjeneste i verdens brændpunkter

Danske soldater har deltaget aktivt i fredsstøttende FN-operationer siden 1948, skriver Forsvaret på sin hjemmeside, hvor det også lyder, at de danske soldaters internationale engagement næppe bliver mindre krævende i de kommende år.

Et års kamp mod IS
De danske soldater har deltaget i den internationale kamp mod terrorisme, i fredsskabende og fredsstøttende operationer under barske vilkår langt fra Danmarks grænser.

I næsten et år har danske kampfly været indsat sammen med andre koalitionsstyrker i kampen mod Islamisk Stat og støttet irakiske sikkerhedsstyrker og kurdiske peshmergaer.

Siden 1990 har hæren haft enheder på Balkan, i Irak og i Afghanistan.

Søværnet har deltaget med enheder i Middelhavet, den Persiske Golf, ved Gibraltarstrædet og i Adénbugten.

Flyvevåbnet har opereret i Afghanistan, Libyen og Mali.

1 af 2 Det er syvende gang, at Danmark holder flagdag for de udsendte soldater. (Foto: Jesper Mortensen)
2 af 2 Busserne er pyntet med Dannebrog i dag, hvor Danmark hylder landets udsendte soldater. (Foto: Polfoto/Lars Nybøll)
68 kommentarer
Vis kommentarer