Derfor går det så godt i Portugal

Måske er det den rene luft, måske er det en særlig turberkolose-vaccine, der er forklaringen. En ting er sikkert: Portugal klarer sig overraskende godt under coronaepidemien

I Portugal har man taget situationen seriøst. Foto: RAFAEL MARCHANTE/Ritzau Scanpix
I Portugal har man taget situationen seriøst. Foto: RAFAEL MARCHANTE/Ritzau Scanpix

Trods skrantende økonomi og ringe sundhedsvæsen klarer Portugal coronaepidemien langt bedre end andre sydlige lande som Spanien og Italien, der er let sammenlignelige med det langt mindre land på Den Iberiske Halvø.

Det skriver Politico Europe.

Flere teorier om, hvorfor Portugal overrasker positivt, florerer. Alt fra til at de har renere luft til, at man i landet i mange år har vaccineret mod tuberkulose, nævnes.

Samtidig nævnes det, at Portugal har kunne skule til lande som Italien og Spanien for at finde ud af, hvilke fejltrin de ikke skal begå.

Portugal var hurtigere til at lukke blandt andet skoler, og mens man i Madrid 8. marts tillod at holde Kvinders Kampdag med 100.000 deltagere, lavede man et forbud mod store forsamlinger i Portugal.

Siden virussens udbrud har 880 personer smittet med covid-19 mistet livet i landet, hvor der bor lidt over 10 millioner mennesker, mens næsten 24.000 er smitede.

Ifølge Politico Europe har Portugal den tredjestørste procentdel af befolkningen, der er ældre end 80 år, i Europa.

Samfund - 25. apr. 2020 - kl. 20:37 Københavns Politi forbyder midlertidigt ophold på Islands Brygge

Ros til befolkningen
En del af æren kan ifølge ekspert også tilskrives landets befolkning, der har taget virussens omfang alvorligt, og regeringens forbud seriøst

- På grund af vores skrøbelige sundhedssystem kunne situationen potentielt have været værre her end i Italien og Spanien, siger Ricardo Baptista, fysiker med speciale i smitsomme sygdomme til Politico Europa.

Men sådan er det som bekendt ikke gået.

- Det portugisiske folk har forstået meget tydeligt, at hvis vi overleve det her, skal vi gøre mere end andre for at smadre kurven. Landet er lukket ned i imponerende solidaritet.

Se også: Enæggede tvillinger døde med coronasmitte

139 kommentarer
Vis kommentarer