Kan du på stående fod opremse telefonnumrene til din familie, dine venner og dine kolleger? Nej, vel?
For de fleste af os, der har levet vores barndom eller ungdom i en digital tidsalder, ligger det temmelig fjernt at udenadslære telefonnumre – selv på dem, vi allerhyppigst ringer til.
Og nu har forskere givet den tendens et navn: Digitalt hukommelsestab. Den dækker over tendensen til, at vi har fået sværere ved selv at huske, som et direkte resultat af vores teknologi-afhængighed.
Det er forskere ved Kaspersky Lab, som har foretaget en undersøgelse, der viser, hvordan vi i stigende grad lader vores digitale enheder huske for os. I så høj grad, at vi ikke længere selv kan huske dem.
Se også: Samsung fordobler levetiden på dine mobilbatterier
Det lyder umiddelbart meget smart, at man på den måde kan undgå at tænke selv, men det har faktisk større konsekvenser for os, end man skulle tro. I hvert fald, hvis vi skulle miste vores dyrebare mobiltelefon eller den uundværlige iPad.
Hele 40 procent af de europæiske adspurgte i undersøgelsen svarer nemlig, at det ville give dem umådeligt store frustrationer, hvis de mistede de informationer, de har gemt på deres digitale enheder.
Se også: Kritisk sårbarhed i 600 mio. Samsung-smartphones
Særligt blandt unge kvinder gælder det ifølge undersøgelsen, at mobilen og lignende er de eneste steder, hvor for eksempel billeder, beskeder og kontaktinformationer er blevet gemt. Og hvis ikke, man har sørget for at have backup, skal der ikke meget til, for at de netop går tabt.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.