Derfor hamstrer folk toiletpapir under coronakrisen

En australsk avis har trykt seks ekstra blanke sider som erstatning for toiletpapir

Coronavirus har gjort toiletpapir til en god gave - her overraskes en far i New South Wales. Video: Reuters/Ritzau Scanpix.

Beskyttelsesmasker var noget af det første, der er blevet hamstret under den globale coronakrise, så blev det håndsprit og sæbe samt dåsemad. Men nu er folk også begyndt at hamstre toiletpapir.

Både i USA og Canada har flere forretningsdrivende sat en grænse for, hvor meget toiletpapir, hver enkelt kunde må købe. I flere supermarkeder i Storbritannien er toiletpapir udsolgt. I Australien gik en avis så langt, at den trykte otte ekstra sider - og kaldte dem for nød-toiletpapir.

Det skriver CNN.

Hylderne med toiletpapir er fuldstændig tomme i dette supermarked i den australske storby Melbourne. Foto: Ritzau Scanpix.
Hylderne med toiletpapir er fuldstændig tomme i dette supermarked i den australske storby Melbourne. Foto: Ritzau Scanpix.
 

Men hvorfor hamstrer folk egentlig toiletpapir? Det yder ikke nogen beskyttelse mod coronavirus. Det er heller ikke blandt de absolut nødvendigste ting for at overleve såsom brød og mælk.

Det har CNN fået nogle psykologer til at svare på.

En mand har  her på vej til at betale for 150 ruller toiletpapir, som han netop har hamstret i et supermarked i Los Angeles. Foto: Ritzau Scanpix.
En mand har her på vej til at betale for 150 ruller toiletpapir, som han netop har hamstret i et supermarked i Los Angeles. Foto: Ritzau Scanpix.
 

Den amerikanske psykolog Steven Taylor, der har skrevet bogen 'The Psychology of Pandemics', siger blandt andet:

- Når folk får fortalt, at noget farligt er på vej, men at alt man faktisk behøver for at undgå faren er at vaske sine hænder. Så virker det gode råd ikke proportionalt med den trussel, som de forventer. Og så kan folk gå ud i ekstremerne, fortæller Steven Taylor og tilføjer:

- Folk ser f.eks. billeder af panik-købere, og de formoder, at der er en god grund til panikken. Mennesket er et socialt dyr. Og vi ser på hinanden for at finde ud af, hvad der er sikkert og hvad der er farligt. Og når de samtidigt ser store tomme hylder uden toiletpapir i supermarkederne, så tænker de, at de også er nød til at fare ud og købe toiletpapir, mens det stadig er muligt. Og det, der startede som en formodet mangel på toiletpapir bliver pludselig en reel mangel på toiletpapir.

Her er hylderne også tomme for toiletpapir i et supermarked i Sydney. Foto: Ritzau Scanpix.
Her er hylderne også tomme for toiletpapir i et supermarked i Sydney. Foto: Ritzau Scanpix.
 

Psykolog Frank Farley fra Temple Universitetet forklarer, at coronavirus sætter en slags overlevelsespsykologi i gang.

- Det forventes, at man skal holde sig så meget som muligt indendøre i sine boliger, og derfor er man nødt til at indsamle og købe de mest nødvendige ting, og det inkluderer altså også toiletpapir. Hvis man løber tør for toiletpapir, hvad skal man så erstatte det med?, spørger Frank Farley.

Psykologen Baruch Fischhoff har denne bemærkning omkring hamstring af toiletpapir:

- Når man hamstrer toiletpapir, genfinder man måske en form for kontrol i noget, der ligner en hjælpeløs situation. Afhængigt af, hvordan folk udregner om de får behov for toiletpapir, så er besværet med at hamstre toiletpapir det hele værd. Hvis det giver folk en følelse af, at de har gjort alt, de kunne, så vil det måske få dem til at tænke på andre ting end coronavirus, siger Baruch Fischhoff.

347 kommentarer
Vis kommentarer