Derfor har 1813-telefonen så laaange ventetider

Nye tal afslører, at det ventetiderne hos 1813-telefonen ikke er blevet spor bedre. Og noget tyder på at der også i fremtiden kommer til at være lange udsigter til hurtigere akut-hjælp

I januar måned kunne du risikere at vente i mere end en time, hvis du ringede til akut-telefonen om aftenen eller i weekenden (Genrefoto).
I januar måned kunne du risikere at vente i mere end en time, hvis du ringede til akut-telefonen om aftenen eller i weekenden (Genrefoto).

Har du oplevet problemer med akuttelefonen? Skriv til  journalisterne på aee@eb.dk eller peter@eb.dk/sms til 1224 (koster alm sms-takst).

Efter et år med den omdiskuterede 1813-telefon er ventetiden stadig meget lang. Trods en mediestorm af dimensioner er ventetiden faktisk længere i januar 2015, end den var februar 2014.

Se også: 1813 til Lone før hun døde: Snup en panodil

Målet for telefonen er, at 90 procent af opkaldene skal besvares inden for tre minutter. I januar 2015 blev 90 procent af opkaldene besvaret inden for 16 minutter og 40 sekunder. Selvom telefonen har eksisteret i mere end et år, så er et af de helt store problemer stadig, at man mangler personale.

- Især i spidsbelastningsperioder har det været svært at få personale nok ind. Det hænger bl.a. sammen med de ansættelsesforhold, man har, siger Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonom hos KORA og fortsætter:

- Især om natten, weekenden og helligdage, der er det ikke særligt attraktivt økonomisk at gå på arbejde for personalet på 1813-telefonen. Det gør, at det kan være svært at skaffe personale, og så kommer der rigtigt lange ventetider.

Plus Her er Lones samtale med 1813

Det er netop også spisbelastningsperioderne, der er med til at give akuttelefonen de rekordlange ventetider på mere end en time, man så i januar 2015, forklarer Jakob Kjellberg.

- De fleste dage på de fleste tidspunkter går det godt. Men det er især de her spidsbelastninger, der trækker statistikken fuldstændig i stykker.

En anden årsag til de lange ventetider er, at det er svært at holde fast i personalet de har på 1813-telefonen.

- Personaleudskiftningen er også et issue. Det er jo frustrerende at arbejde et sted, hvor man konstant er bagud, siger sundhedsøkonomen.

Se også: Lægeformand: 1813-telefon mangler læger og ledelse

Han forklarer, at der også er andre årsager til den konstant lange ventetider - bl.a. mere papirarbejde:

- Derudover er der et tungt dokumentationskrav. 1813 ligger formelt i sygehussektoren. Der er simpelthen flere ting, du skal registrere og dokumentere, end der er i praksissektoren. Det bruges der relativt meget tid på, og det betyder så, at ventetiden er længere.

Hos Region Hovedstaden erkender Freddy Lippert, der er ansvarlig for akuttelefonen, de lange ventetider:

- Jeg synes, det er ærgerligt, for vi har arbejdet hårdt på at få svartiden ned. Vi ville gerne have flere læger og sygeplejersker, og det skal være folk med erfaring, men det er endnu ikke lykkedes at få personale nok, siger Lippert og fortsætter:

- Det skal jeg selvfølgelig beklage, men de læger og sygeplejersker, vi har, arbejder hårdt for at bringe svartiderne ned, samtidig med at de bruger den nødvendigt tid til at tale med patienterne. Vi bruger længere tid på den enkelte samtale, og vi dokumentere mere end da vi startede.

56 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere