Derfor har far og søn ens ar

En far hyldes, efter at han har taget alternative metoder i brug for at få sin søn til at føle sig tilpas med sit ar

Nu har faderen vundet en præmie for sin rørende gestus. Foto: Josh Marshall
Nu har faderen vundet en præmie for sin rørende gestus. Foto: Josh Marshall

Otte-årige Grabiel fra Kansas, USA, følte sig med sin fars ord som et monster, efter at han var blevet opereret for en sjælden kræftknude i hjernen i marts 2015.

Operationen efterlod nemlig et stort ar i højre side af hans hoved. Det fik hans far Josh til at tage affære på sin helt egen måde, og nu hyldes hans initiativ i medier i hele verden.

Det skriver ABC News.

- Min søn var meget selvbevidst efter, at han fik sin operation. Han følte sig som et monster, siger Josh Marshall til TV-stationen.

Da faderen hørte, hvordan hans søn havde det, besluttede han sig for at få en tatovering magen til sin søns ar.

- Ved du hvad, jeg får dit ar tattoveret. På den måde, hvis folk vil stirre på dig, så kan de stirre på os begge to, lyder det fra faderen.

Josh Marshall fortæller til Ekstra Bladet, at det i den grad boostet sønnens selvværd, at hans far og rollemodel nu har samme 'ar' som ham selv.

- Det gør ham så glad, at jeg ville gøre det for ham. Mange tror også, at min tatovering er et rigtigt ar og spørger, hvordan jeg har fået det, siger Josh til Ekstra Bladet.

Faderen har samtidig vundet førstepladsen i konkurrencen 'Best Bald Dad', hvor fædre barberer deres hår af for at støtte deres børn, når de taber hår i kræftbehandlingen. Josh Marshall mener, at der skal mere fokus på kræftramte børn.

Gabriel bliver stadig scannet hver anden uge, men har det godt i dag.

Josh fortæller til Ekstra Bladet, at hans dreng har et helt almindeligt liv som alle andre børn. Foto: Privat
Josh fortæller til Ekstra Bladet, at hans dreng har et helt almindeligt liv som alle andre børn. Foto: Privat

79 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere