Derfor har Per en kæmpe antenne i baghaven

Per Posselt er radioamatør, og jagter i sin fritid ubesøgte 'radiolande'. Det eneste det gælder om, er at give og modtage et signal

Per nørder på allerhøjeste niveau. Foto/redigering: Tim Kildeborg/Mikkel Cramon

Siden 1975 har Per Posselt brugt utallige timer foran sit radioudstyr, der med årene er blevet større og vildere. Faktisk så stort så da Ekstra Bladet tilfældigt kørte forbi Pers have en dag, måtte de lave en u-vending og køre tilbage.

Antennen kan køres op til 20 meters højde, men fordi Per er bange for blæsten i den her årstid, står den kun på 15 meter i dag.
Antennen kan køres op til 20 meters højde, men fordi Per er bange for blæsten i den her årstid, står den kun på 15 meter i dag.

15 meter op strækker der sig en antenne som et tårn op i luften med snore ud til fire flagstænger på hver side. Selvom antennen ligner et klart offer for vind og vejr her i Danmark, står den sikkert i sin store betonklods.

Men hvornår går man så meget op i det med radio, at det er nødvendigt med sådan et krabat i baghaven?

Radioamatør i 44 år
Per er 68 år, pensioneret elektriker og bor i Middelfart med sin kone igennem 50 år. Siden han var helt lille dreng, har han interesseret sig for radio. I dag er han dedikeret radioamatør med 44 års erfaring.

Per Posselts kaldesignal er OZ6HQ. I Danmark er der registreret 8000 forskellige kaldesignaler. Nogle radioamatører har dog mere end et kaldesignal. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Per Posselts kaldesignal er OZ6HQ. I Danmark er der registreret 8000 forskellige kaldesignaler. Nogle radioamatører har dog mere end et kaldesignal. Foto: Tim Kildeborg Jensen

- Da jeg var knægt, var det mest gamle radioer, vi sad og skruede i, siger Per, der dog siden 1975 har haft lagt lodeværktøjet lidt til side og i stedet blevet opdagelsesrejsende hjemme fra sit kontor i Middelfart.

- Nu gælder det om at samle på radiolande, siger Per og fortsætter med en forklaring.

Per Posselt samler på radiolande. I gamle dage fik man et kort for hvert radioland, man havde været i kontakt med. I dag bliver det registreret elektronisk. Det foregår ved, at foreningen for radioamatører over i USA tjekker og godkender, at man har haft kontakt med det land, man siger. For at Per kunne få alle sine gamle kontakter online, var han nødt til at sende alle sine værdifulde kort til USA til godkendelse. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Per Posselt samler på radiolande. I gamle dage fik man et kort for hvert radioland, man havde været i kontakt med. I dag bliver det registreret elektronisk. Det foregår ved, at foreningen for radioamatører over i USA tjekker og godkender, at man har haft kontakt med det land, man siger. For at Per kunne få alle sine gamle kontakter online, var han nødt til at sende alle sine værdifulde kort til USA til godkendelse. Foto: Tim Kildeborg Jensen

- Et radioland og et almindeligt land er ikke det samme. Betingelsen for at det er et radioland, er, at det er fastlagt af ARRL - den nationale radioamatørforening i USA. For eksempel er Hawaii et land for sig selv - og nogle klipper kaldet Scarborough reef er også registreret som et radioland.

Her ses et billede fra ekspeditionen til Scarborough Reef. Det er ikke nok blot at sejle hen til stedet i båd - nej, der skal sendes fra det landfaste område, eller gælder det ikke. Derfor byggede ekspeditionsholdet en mini-radiostation på klippen og fik derfra kontakt til resten af verden - blandt andet Per Posselt i Middelfart. Foto: Privat foto
Her ses et billede fra ekspeditionen til Scarborough Reef. Det er ikke nok blot at sejle hen til stedet i båd - nej, der skal sendes fra det landfaste område, eller gælder det ikke. Derfor byggede ekspeditionsholdet en mini-radiostation på klippen og fik derfra kontakt til resten af verden - blandt andet Per Posselt i Middelfart. Foto: Privat foto

Bouvet blev fiasko
Det er ikke alle radiolande, som er lige tilgængelige. Blandt andet gik en ekspedition til øen Bouvet i vasken.

Bouvet er en ubeboet vulkanø i den sydlige del af Atlanterhavet. For at komme op på øen og sende radio, er det nødvendigt at klatre op eller benytte en helikopter.

- Der var et ekspeditionshold der for nogle år tilbage havde lejet en båd og en helikopter og var taget af sted mod Bouvet. Da de kom ud til øen, var vejrforholdene for dårlige til at de kunne lette med helikopteren og pludselig viste skibet en fejl på den ene motor. Det hele blev lidt kritisk, og det tog dem 15 dage at komme til Sydafrika i sikkerhed. Heldigvis endte det godt.

Rigtig mange penge var doneret til netop den ekspedition, og hvornår der går en tur til Bouvet igen, er usikkert.

- Jeg ved, at er der et polsk-ekspeditionshold, som arbejder lidt i at tage af sted og klatre op med deres udstyr, men jeg ved ikke, om det bliver til noget - men jeg håber. 

Hørte skud over radioen
Tilbage i 1983 gik en ekspedition ud til det Sydkinesiske Hav og Spratlyøerne helt galt. To ud af seks passagerer på båden mistede livet natten før ankomsten til deres lokation. Båden de sejlede i, blev beskudt af Vietnamesiske krigsskibe og gik til grunde.

Hjemme i Middelfart sad Per og hørte det hele over sin radio.

- Vi havde radiokontakt med dem fra båden, men pludselig kunne vi høre, at de blev beskudt og signalet forsvandt kort efter.

Gero Band var en af de to omkomne radioamatører, som var med på ekspeditionen til Spratlyøerne. Foto: Privat foto
Gero Band var en af de to omkomne radioamatører, som var med på ekspeditionen til Spratlyøerne. Foto: Privat foto

 

Diethlem Müller var den anden. Foto: Privat foto
Diethlem Müller var den anden. Foto: Privat foto

De to radioamatører Baldur Drobnica og Nobert Willand overlevede sammen med kaptajnen Peter Marx og hans kone Jenny Toh.

I 10 dage drev de rundt på en jolle med åbne sår og dehydrerede, mens de forsøgte at fange små fisk med en kurv, der var dukket op ad vandet.

Selvom det er mange år siden, kan Per godt huske følelsen af at sidde hjemme på sit kontor og høre skuddene.

- Det var jo forfærdeligt, at vi intet kunne gøre. Vi vidste jo hverken fra eller til. 

Den 19. april 1983 blev jollen spottet af et japansk skib og de fire passagerer blev sejlet til Hong Kong, hvor de mirakuløst kom sig efter de voldsomme skader skuddene havde påført.

Her ses de fire overlevende: Baldur Drobnica, Jenny Toh, Peter Marx og Norbert Willand. Foto: Privat foto
Her ses de fire overlevende: Baldur Drobnica, Jenny Toh, Peter Marx og Norbert Willand. Foto: Privat foto

Macau var succes
Per har i dag haft signal til 338 forskellige radiolande i sine 44 år som radioamatør, og listen over dem han mangler, er efterhånden meget kort. En af de manglende lande fik han forleden dag, da han fik signal til et ekspeditionshold på den kinesiske ø Macau.

- Det foregår sådan, at et hold annoncerer, de vil tage på ekspedition til et land. Normalt samler ekspeditionen penge til turen gennem forskellige foreninger og sponsorer, men også igennem private radioamatører som mig selv. Når ekspeditionen så er landet på deres lokation, sætter de deres udstyr op og så går jagten ellers ind for at oprette forbindelse, forklarer Per.

- Klimaks er selvfølgelig, når man får forbindelsen. Det er sådan ægte en YES-følelse - selvom det ikke tager meget mere end tre sekunder, før man er ude igen, og de er videre til næste, griner han.

Selvom Per stadig er frisk i en alder af 68, har han dog ingen planer om selv at tage på ekspedition en dag. For ham er det lige så spændende at følge med fra kontoret i Middelfart og samle på de forbindelser, han så får oprettet.

- Dem som tager på ekspeditioner kaster jo en masse penge efter det selv, og det bliver hurtigt dyrt - og især hvis man vil ud til nogle af de steder, som rent faktisk er lidt sjældne.

- For mig er det fint nok at tage lidt udstyr med, når jeg er på ferie rundt omkring i verden. Inden så længe skal vi for eksempel til USA og besøge vores børnebørn, siger Per, der udover at sende fra USA også har planlagt at købe til grej med hjem.

- Jeg kan jo få det 30 procent billigere derover, smiler han.

Det lille kontor i Middelfart er proppet med radioudstyr, og de seneste 44 år er der blev brugt mange 100.000 kroner på hobbyen. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Det lille kontor i Middelfart er proppet med radioudstyr, og de seneste 44 år er der blev brugt mange 100.000 kroner på hobbyen. Foto: Tim Kildeborg Jensen
 

Radioamatørs historie

Den første dansk registreret radioamatør er noteret tilbage i 1906. Det var Tuborgchefens søn, som sad nede i kælderen og legede med radio. Dengang var der dog ikke givet tilladelse til at være radioamatør

Cirka i 1920 blev der givet sendetilladelse, og det var nu lovligt at være radioamatør

I 1927 blev radioamatørenes landsforening, EDR, dannet

I dag har EDR, som står for Experimenterende Danske Radioamatører, cirka 1500 medlemmer

Der er givet 8000 kaldesignaler, men flere amatører har mere end et kaldesignal. Derfor forventes det, at der er cirka 3 til 4000 aktive radioamatører i Danmark i dag

I dag hedder det ikke længere en sendetilladelse, men et certifikat. Det gives af Energistyrelsen og fås i flere forskellige niveauer


 

209 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen