Derfor kan flygtninge ikke bare tage flyveren

Tusinder kaster sig ud i farefulde rejser over Middelhavet og betaler tilmed i dyre domme til menneskesmuglere for turen. Men hvorfor tager de egentlig ikke bare flyveren?

Bådflygtninge på Middelhavet. Foto: AP
Bådflygtninge på Middelhavet. Foto: AP

De kan købe en flybillet. De kan komme til lufthavnen. Men ved check-in-skranken kommer den kolde afvisning.

Folk på flugt drømmer om sikkerhed i Europa, men den hurtige løsning med en flytur fra Libanon, Etiopien eller Egypten til Skandinavien er umulig. Derfor kaster tusindvis af mennesker sig ud på dødsensfarlige rejser over land og vand. Og derfor er 1150 flygtninge og migranter nu kommet til Danmark siden søndag, selvom de fleste angiveligt vil til Sverige.

Se også: Zornig tog flygtninge med: Børnene sov efter tre minutter

En flybillet fra Libanon til London eller fra Etiopien til Sverige koster 400 euro. Det har de fleste på flugt råd til at betale. Men det er noget så bureaukratisk, som et EU-direktiv fra 2001, der sætter en stopper for den forjættede flytur for flygtninge og migranter, oplyser den svenske forsker Hans Rosling i en video fra organisationen Gapminder.

Flyselskaber afgør skæbner
- Flygtninge stoppes af flyselskaber i lufthavnen på grund af direktivet, der siger, at selskaber skal betale alle omkostninger ved at sende folk tilbage, hvis de ikke lander med de rigtige papirer, siger Hans Rosling i videoen.

De rigtige papirer er blandt andet et visum, som flygtninge og migranter ikke umiddelbart har adgang til. Heller ikke, hvis det bare er et turistvisum.

Svært at få visum
Et visum er udelukkende beregnet til helt kortvarige ophold. Hvis udlændingemyndighederne vurderer, at der er risiko for, at ansøgeren uden lovligt grundlag vil tage længerevarende ophold i Danmark, dvs. misbruge visumreglerne til at få permanent ophold, eller at man vil udgøre en sikkerhedsrisiko, vil man få afslag på ansøgningen om visum.

Flyselskaberne skal altså betale omkostninger ved returrejsen. Samtidig står der dog i direktivet, at flygtninge - som de er defineret i Geneve-konventionen - alligevel skal have lov til at stige om bord på et fly. Det er så op til flyselskaberne at vurdere, hvem der er hvad, og det ender altid ud til migrant-siden, så ingen kommer med, og flyselskaberne er sikre på ikke at skulle betale for returrejsen.

Se også: Flygtede over Middelhavet: Sådan har familien det i dag

Fraskriver sig ansvaret
- Europæiske regeringer har flygtet fra ansvaret, når de har overladt opgaven om at vurdere, hvem der er flygtning, og hvem der ikke er, flygtning til personalet ved check-in-skranken, mener forskeren.

- I praksis betyder det, at det er umuligt at boarde uden et visum, siger Hans Rosling.

Direktivet hedder på tørt EU'sk 2001/51/EC, og ifølge Hans Rosling har det mange skæbner på samvittigheden.

- Det er direktivets skyld, at så mange drukner i Middelhavet, siger forskeren.

Se også: Løkke vil undgå "mini-Budapest" rundt om i Danmark

To af de skæbner var brødrene Kurdi, som blev fundet på en tyrkisk strand, hvor deres stilhed råbte verden op.

Billedet af den døde Aylan Kurdi, der skyllede i land onsdag. T.h. ham og hans femårige bror Galip, der også druknede.
Billedet af den døde Aylan Kurdi, der skyllede i land onsdag. T.h. ham og hans femårige bror Galip, der også druknede.

Billedet af den druknede Aylan er gået verden rundt og er nærmest blevet et symbol på flygtningekrisen. (Foto: AP) Krig & katastrofer - 4. sep. 2015 - kl. 12:49 Verden græder - nu bliver Aylan begravet

112 kommentarer
Vis kommentarer