Derfor kommer nogle bare altid for sent

- Hvis du virkelig, virkelig gerne vil komme til tiden, så gør du det, lyder det fra psykologen

Foto: All Over Press.
Foto: All Over Press.

Enten gør du det selv, eller også har du en ven, der gør det: Kommer for sent.

Der er altid den ene person i vennegruppen, der aldrig kan finde ud af at komme til tiden og dermed holde aftaler. Men hvorfor er det kun nogle personer og ikke alle, der har det problem?

Ifølge Sondre Risholm Liverød, der er psykolog, ligger forklaringen faktisk i de forsinkede personers underbevidsthed.

- At komme til tiden er noget, som voksne og ansvarlige mennesker gør. Hvis man stadig kommer for sent, kan det være en måde at tage afstand fra kravet om at være voksen, siger han til den norske avis Dagbladet.

Handler om prioriteringer
Årsagen kan dog også være, at man prøver at udskyde mødet, fordi man ikke rigtig har lyst til at mødes med vedkommende.

- Hvis der er lidt problemer i vennegruppen, kan det være, at personen kommer for sent eller slet ikke kommer. Det kan være en irritation, man slet ikke er klar over, fortæller Sondre Risholm Liverød til Dagbladet.

Han understreger samtidig, at det at komme for sent ofte bliver opfattet som noget negativt, og at det i værste fald kan påvirke ens parforhold, karriere, rygte og økonomi.

Sondre Risholm Liverød vurderer dog, at alle kan lære at komme til tiden, hvis man virkelig ønsker det.

- Hvis du virkelig, virkelig gerne vil komme til tiden, så gør du det. Det handler om prioriteringer

58 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere