Derfor lukker Sverige ikke ned

Vores naboland håndterer coronakrisen markant anderledes end Danmark, og det får førende ekspert i virologi til at frygte flere indlæggelser og dødsfald

Skiløjper, skoler og spisesteder er stadig åbne i Sverige.

Grænserne er ikke lukkede for EU- og EØS-borgere, og indtil søndag måtte svenskerne stadig forsamle sig i grupper på op til 500 personer - nu er det sat ned til 50.

Samtidig spreder smitten sig. I skrivende stund er 3700 svenskere konstateret syge af covid-19, og 110 er døde. Til sammenligning var der søndag 2395 registrerede smittede, og 72 døde i Danmark.

Ville ride epidemien af
Set fra den danske side af Øresund, hvor de fleste af os i flere uger har været hjemsendt fra skole eller arbejdsplads, vækker den tilsyneladende afslappede tilgang undren.

For hvorfor tackler de naboer, vi normalt sammenligner os med, coronakrisen så meget anderledes end os og de fleste andre vesteuropæiske lande?

- Det skyldes en ren ideologisk forskel på, hvordan man griber det an i Sverige og i Danmark. Jeg tror, at de har baseret deres strategi på en forestilling om, at de ville kunne ride epidemien af, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi ved Københavns Universitet.

Statsepidemiolog Anders Tegnell fra Folkhälsomyndigheten griber coronapandemien meget anderledes an end hans danske kolleger i SSI og Sundhedsstyrelsen. Foto: Ritzau Scanpix
Statsepidemiolog Anders Tegnell fra Folkhälsomyndigheten griber coronapandemien meget anderledes an end hans danske kolleger i SSI og Sundhedsstyrelsen. Foto: Ritzau Scanpix
 

Og det kan få alvorlige konsekvenser for vores blågule naboer, forklarer professoren overfor Ekstra Bladet.

- Det betyder, at Sverige får en større udbredelse af coronavirus. De har ikke den her afdæmpning, som vi har gjort meget for herhjemme, og derfor frygter jeg, at de ikke får taget toppen af epidemien, som det efter alt at dømme er lykkedes med for os.

Magtfulde myndigheder
Han understreger, at det endnu er for tidligt endeligt at konkludere, om den danske strategi virker, men han er bekymret på svenskernes vegne.

- Jeg frygter, at de kommer til at se det i et større antal indlæggelser og dødsfald.

Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Københavns Universitet kalder den svenske måde at tackle coronakrisen på for meget risikabel. Foto: Jonas Olufson
Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Københavns Universitet kalder den svenske måde at tackle coronakrisen på for meget risikabel. Foto: Jonas Olufson
 

Selvom de skandinaviske lande på mange måder ligner hinanden, spiller en væsentlig forskel i forvaltningskulturen ind på, hvordan Sverige sætter ind over for pandemien. Det forklarer Drude Dahlerup, der er professor emeritus i statskundskab ved Stockholm Universitet og adjungeret professor på RUC.

- Myndighederne har langt mere magt i Sverige. De har ikke ministerstyre som i Danmark, og det betyder, at der altid skal være en faglig vurdering for at gøre noget, mens politikerne holder sig lidt i baggrunden, siger hun til Ekstra Bladet.

Derfor toner Anders Tegnell, der er statsepidemiolog ved Folkhälsomyndigheten, ofte frem til pressemøderne på svensk tv uden politikere, mens Mette Frederiksen (S) eller en anden minister som regel står i front herhjemme.

Frivillighed i forbuds-Sverige
Hvor politikerne herhjemme indfører det ene forbud og påbud efter det andet i kampen mod coronavirus, holder de svenske af slagsen igen med lovgivningsiveren.

- Den store forskel er, at man i Sverige kører meget på frivillighed. Stefan Löfven sagde i sin tv-tale, at man ikke kan lovgive om alt og henviste i stedet til det, man direkte oversat kan kalde 'fællesskabskloghed' eller måske sund fornuft, fortæller professoren.

Den svenske statsminister Stefan Löfven taler under coronakrisen sjældnere til befolkningen end hans danske kollega Mette Frederiksen (S). Foto: Ritzau Scanpix
Den svenske statsminister Stefan Löfven taler under coronakrisen sjældnere til befolkningen end hans danske kollega Mette Frederiksen (S). Foto: Ritzau Scanpix
 

Men det betyder ikke nødvendigvis, at naboerne generelt kører mere med frivillighedsklatten end herhjemme i forenings-Danmark.

- Jeg er selv lidt forbavset, for jeg synes egentlig ikke, at der plejer at være stor forskel på Danmark og Sverige på det område. Vi danskere har jo den her fordom om, at sveskerne regulerer alting, men her er det lige omvendt, mener Drude Dahlerup.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

25 svenskere per kvadratkilometer

Hver svensker har cirka fem gange så meget plads at boltre sig på som en dansker. Ifølge tal fra FN er Sveriges befolkningstæthed på 25 indbyggere pr. kvadratkilometer, mens Danmarks er 137. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Hver svensker har cirka fem gange så meget plads at boltre sig på som en dansker. Ifølge tal fra FN er Sveriges befolkningstæthed på 25 indbyggere pr. kvadratkilometer, mens Danmarks er 137. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
 

Sveriges lave befolkningstæthed er en anden forklaring på, hvorfor mange ting stadig er åbne på den anden side af sundet. Der er knap dobbelt så mange svenskere som danskere, men de har til gengæld ti gange så meget plads.

- Det er absolut en vigtig grund. Hvis man bor helt oppe i Norrland er der hundredvis af kilometer med skov og skov og skov, og der kan man nok godt tænke, at 'alt det her, det har da ikke noget med mig at gøre,' siger Drude Dahlerup, der er professor emeritus i statskundskab ved Stockholm Universitet og adjungeret professor på RUC.

Når det kommer til smittespedning, betyder de store vidder ikke nødvendigvis så meget, forklarer professor i virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen.

- Det kan da godt betyde noget, men folk samles trods alt rundt omkring, f.eks. når de handler, og Sverige er også et land med mange storbyer. Se bare på Stockholm, der er blevet et fokusområde for epidemien, pointerer han.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Professor: Grund til bekymring over svenske arbejdere i Danmark

Mange hundrede pendlere krydser hver dag Øresund for at tage på arbejde på den danske side af grænsen. Foto: Ritzau Scanpix
Mange hundrede pendlere krydser hver dag Øresund for at tage på arbejde på den danske side af grænsen. Foto: Ritzau Scanpix
 

Livet går - næsten - sin sædvanlige gang i Sverige, hvor mange stadig tager på arbejde, og børnene går i skole. Flere og flere svenskere stiller dog spørgsmål til, om deres politikere og myndigheder mon har forstået alvoren.

- Der er en kæmpe diskussion i Sverige lige nu. Folk er i tvivl, om det er det rigtige, men det får vi jo først svaret på om flere måneder, lyder det fra Drude Dahlerup, der er professor emeritus i statskundskab ved Stockholm Universitet og adjunkteret professor på RUC.

Spørger man professor i virologi på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen, er der dog intet at være i tvivl om.

- Jeg har ikke på noget tidspunkt været enige med svenskerne. Det er en meget risikabel strategi, mener han.

Det er en hårfin grænse mellem for få og for mange tiltag, men ifølge virolog Allan Randrup Thomsen har Sverige haltet bagefter for længe. Foto: Mads Nissen
Det er en hårfin grænse mellem for få og for mange tiltag, men ifølge virolog Allan Randrup Thomsen har Sverige haltet bagefter for længe. Foto: Mads Nissen
 

- Tror du, de bliver klogere de kommende dage?

- Jeg synes, at man allerede kan se, de er blevet klogere og nu begynder at indføre nogle tiltag, men effekten af de tiltag er mindre, jo længere tid man har ventet på at tage dem i brug.

- Især i hovedstadsområdet er mange bekymrede for, at dem, der bor på den anden side af Øresund, men arbejder i Danmark, kan tage smitten med. Har de grund til at være bekymrede?

- Ja, i et vist omfang. Det er klart, at når de ikke er underlagt samme restriktioner, så florerer epidemien på et højere niveau, og så er der flere, som bærer smitten.