Derfor må du ALDRIG dele makeup

Måske har du lånt en mascara af en veninde eller en smule læbepomade. De fleste eksperter i bakterier vil dog anbefale dig, at du kun bruger dine egne sager, når der skal lægges makeup

Der er flere gode grunde til at have sine produkter for sig selv. Foto: Colourbox
Der er flere gode grunde til at have sine produkter for sig selv. Foto: Colourbox

Du har sikkert stået i situationen, hvor det skulle gå lidt stærkt, du havde ikke lige fået den helt rigtige makeup med til festen, men heldigvis kunne du låne.

Det kan dog vise sig at være en rigtig dårlig idé. Det fortæller forsker i mikrobiologi og overlæge Hans Jørn Kolmos til Ekstra Bladet.

Ifølge ham er makeup bedst at holde for sig selv, da der findes mange bakterier, der kan overføres via de remedier, der bruges til at påføre krigsmalingen.

Hårbørste:
Der findes mange bakterier på kroppen, og de kan let blive overført, hvis du låner dine personlige ting ud til andre.

Ikke nok med, at man kan sprede lus ved at bruge hinandens hårbørster, så kan du også komme til at give dine hudflager med egne bakterier videre til din veninde eller ven, og de fremmede bakterier kan give både sår og allergiske reaktioner.

Hårbørsten er endnu en ting, du skal holde personlig. Foto: Colourbox
Hårbørsten er endnu en ting, du skal holde personlig. Foto: Colourbox
 

Ansigtscreme:
På samme måde kan du sprede bakterier med ansigtscreme, hvor du tager hånden direkte ned i bøtten.

- Hvis du smører det på et område fyldt med bakterier, kan der opstå en reaktion, fortæller Hans Jørn Kolmos. Specielt peger han på, at man kan smitte hinanden med gule stafylokokker, der kan give en øget risiko for sår, bumser og infektioner.

Hvis du får fremmede bakterier, kan det ske, at dit immunsystem ikke kan kende de fremmede bakterier, og det kan eksempelvis lede til flere bumser.

- Det kan være de bakterier, der giver bumser, der gives videre, og på den måde kan man 'smitte' hinanden med bumser, fortæller han.

Ansigtscremen kan være med til at give bumser, hvis du deler den med andre. Foto: Colourbox
Ansigtscremen kan være med til at give bumser, hvis du deler den med andre. Foto: Colourbox
 

Mascara, øjenskygge, eyeliner og øjenbrynsfarve
Det kommer sikkert ikke bag på de fleste, at man ikke skal dele noget, man har brugt i øjet, hvis man lider af øjebetændelse.

Det smittes lynhurtigt fra person til person, og det er derfor vigtigt, at du holder din øjen-makeup privat.

- Uden at skabe en bakterieforskrækkelse, så skal man huske at holde de ting for sig selv, virusser kan sagtens overføres ved brug af kosmetik, forklarer mikrobiologen.

Lipgloss, læbestift og læbepomade
Ifølge overlægen og mikrobiologen skal man også holde sig fra at bruge hinanden læbestifter og pomader - specielt hvis man lider af forkølelsessår.

Det kan nemlig også sagtens overføres fra person til person, og på den måde kan man få et udbrud af den irriterende herpesvirus.

- Hvis man får andres virus, kan man blive 'nysmittet' af virussen, fortæller Hans Jørn Kolmos.

Hvis du ikke har lyst til forkølelsessår, skal du nok holde læberne til dine egne produkter. Foto: Colourbox
Hvis du ikke har lyst til forkølelsessår, skal du nok holde læberne til dine egne produkter. Foto: Colourbox
 

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere