Derfor skal du ALTID være kritisk før du siger ja til massage

Hvad der skulle have været en afslappende massage, tog en noget uventet drejning

Det ser ud til at gøre nas! Foto: Caters / Ritzau Scanpix
Det ser ud til at gøre nas! Foto: Caters / Ritzau Scanpix

Overvejer du at tage et smut forbi Bali og få en såkaldt 'red dragon-massage', skal du vide, hvad du går ind til.

Australske Matthew Raison var slet ikke klar over, hvad behandlingen indebar, da han lagde sig ned på briksen. 

Det skriver flere internationale medier heriblandt Fox News og Mirror Online.

Efter seks dages rejse i ferieparadiset tog Matthew Raison og konen Candise sig den frihed at bestille en afslappende massage.

Mirror har talt med Candise Raison, der fortæller at massøren spurgte, om Matthew ville have 'den røde drage af ud af sig.'

- Jeg ved ikke helt, hvad du mener, men min mand er klar på alt, så bare gør det, svarede Candise Raison massøren.

Se også: Peter skulle have massage: Nu deler han skrækbillederne

Effektivt
Herefter begyndte massøren at ridse Matthew Raison med en mønt og sagde; 'i morgen vil der være en rød drage.'

Denne type for behandling kaldes 'gua sha' og har til formål at løsne urenheder fra muskelvævet.

Og rigtig nok. Dagen efter var der aftegninger på Matthews ryg, der tilnærmelsesvis kunne få ham til at ligne en rød drage.

Selvom det ser utroligt smertefuld, har parret taget massage-oplevelsen med et stort smil.

- Vi græd af grin efterfølgende, siger Candise Raison.

Tilmed har behandlingen virket. For Matthew Raison, der har lidt af kroniske rygsmerter, føler slet ikke de samme smerter.

- Han har ikke brokket sig over sin ømme ryg siden behandlingen, fortæller Candise Raison og afslutter:

- Det er noget, han vil gøre igen.

Mærkerne forsvandt så småt efter fem dage.

54 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere