Derfor smadrer danskere Kähler-vaser på søndag

Søndag mødes 750 danskere for at smadre Kähler-vaser

Sidste år smadrede tatovør Kenn Egtved en Kähler-vase. Se med her

På søndag samles en flok danskere på Kongens Nytorv i København for at smadre Kähler-vaser.

'Jeg har fået et par virkelig grimme vaser i fødselsdagsgave og vil derfor gerne smadre dem. Har du også en grim vase, du vil smadre? Kom gerne med! Smadrer helst vaser af mærket Kähler'.

Sådan lyder beskrivelsen af eventet 'Smadre Kähler Vaser', som finder sted på søndag klokken 13. 

I skrivende stund er omkring 750 personer tilmeldt begivenheden, mens mere end 1700 personer er interesserede. På begivenhedens Facebook-side er folk både begejstrede for arrangementet, men der er også en del, som ikke forstår, hvad meningen er.

Sådan så tilbuddet ud på Imercos Facebook-side i aftes. Ved en fejl blev vaserne dog allerede sat til salg klokken 22. (Foto: Imerco) Forbrug Imerco efter Kähler-bommert: Folk har hamstret dem

En del af dem, der er imod eventet, poster løbende opslag på siden, hvori de udtrykker deres utilfredshed med arrangementet og opfordrer til, at man i stedet sælger vaserne og donerer pengene til hjemløse.

Maria Pedersen er en af dem, der bestemt ikke er begejstret for eventet. Hun er selv stor fan af Kähler og er administrator af Facebook-gruppen 'Kähler - køb, salg, bytte og inspiration' med mere end 2300 medlemmer.

- Til at starte med blev jeg lidt irriteret over arrangementet, fordi Kähler ligger mig meget nært. Det er spild af godt design. Men jeg tænker egentligt bare 'små hjerner, små fornøjelser'. Lad dem dog gøre det, hvis de synes, at det er sjovt, siger Maria Pedersen til Ekstra Bladet.

Vasen skabte shitstorm
Smadringen af vaserne kommer i kølvandet på det store postyr sidste år, som salget af den meget populære Omaggio-vase gav. Vasen var en særlig jubilæumsudgave, som kun kunne fås i et begrænset udvalg med blandt andet messingfarvede striber. Hysteriet omkring vasen fik blandt andet Imercos webshop til at bukke under, fordi så mange var interesserede i at købe vasen. Det udløste en større shitstorm.

Kreativiteten i kølvandet på de seneste dages vasehysteri har ikke fejlet noget. (Foto fra Facebook @Tak rock!) Samfund Her er de sjoveste Kähler-jokes

- Kan du ikke sætte dig ind i, at dem, der står bag eventet, måske synes, at der har været for meget hysteri omkring vaserne?

- Jo, det kan jeg godt lidt. Normalprisen for jubilæumsvasen var jo 350 kroner. Nu kan den sagtens blive solgt for omkring 1500 kroner, hvis den er ubrugt og i en kasse. Vaserne er jo i høj kurs. Men det er der jo så meget, der er. Jeg kan ikke se, hvorfor det lige skal gå ud over det.

Initiativtageren bag 'Smadre Kähler Vaser'-arrangementet har ikke ønsket at uddybe overfor Ekstra Bladet, hvorfor hun har arrangeret begivenheden, eller hvad meningen bag eventet er. Men til Politiken siger initiativtageren, Dina Dinesen:

- Jeg kunne selvfølgelig bare give den videre til en anden, men jeg synes faktisk, at det her er et vigtigt signal. Forhåbentlig kan det få folk til at overveje, hvordan en brugsgenstand kan være så vigtig. Det er jo bare en vase.

Michael Steen Wissendorf havde reserveret og betalt en jubilæumsvase fra Kähler, men Imerco kunne ikke levere. Foto: PR-FOTO: Kähler Samfund Vase-virak: Fik ikke sin betalte Kähler

Hun forklarer videre, at idéen til eventet opstod sidste år, hvor Imerco blev udsat for en shitstorm, da deres webshop ikke kunne klare presset fra alle danskerne, der ville have fat i en særlig jubilæumsudgave af Kähler-vasen.

- Jeg kunne simpelthen ikke forstå, at en vase kunne være så vigtig, siger Dina Dinesen til Politiken.

Dina Dinesen ønsker ikke at svare på kritikken af arrangementet.

119 kommentarer
Vis kommentarer