Derfor smider landmænd spildevandsslam på markerne

Det er både billigere og mere effektivt at bruge spildevandsslam fra rensningsanlæg end konventionel kunstgødning, lyder det fra ekspert

Video/redigering: Jonas Olufson/Kristian Hansen

Det har vakt ramaskrig i Farum og omegn nord for København, efter en lokal landmands brug af spildevandsslam som gødning de seneste dage har forpestet luften i området.

Spildevandsslammet stammer fra et rensningsanlæg, hvor indholdet fra områdets toiletter renses.

Dermed består gødningen mestendels af menneskelig afføring og urin.

Men selvom brugen af spildevandsslammet - i landmandssprog kaldet 'biogødning' - for mange lyder ulækkert, kan det give ganske god mening at restproduktet fra de danske rensningsanlæg bruges på markerne.

Erik Jensen bor i Farum Øst. Ligesom tusindvis af andre mennesker i lokalområdet plages han i disse dage af en ulidelig stank af afføring fra de omkringliggende marker. Privatfoto Samfund - 2. sep. 2020 - kl. 09:09 Farum stinker: Landmand spreder menneskelort på markerne

Rigt på næring
I hvert fald hvis man kigger på det fra et forskermæssigt perspektiv.

Sådan lyder det fra forsker ved Institut for Plante og Miljøvidenskab på Københavns Universitet Jakob Magid.

Han forklarer, at den menneskeskabte gødning er fyldt med næringsstoffer, som afgrøderne nyder godt af.

- Fordelene, ved at man bruger det landbrugsmæssigt, er, at man udnytter de affaldsstoffer, vi mennesker producerer. Spildevandsslammet er rigt på blandt andet fosfor, som planterne har behov for for at gro, siger Jakob Magid.

Fosfor er på EU's liste over ressourcer, der er knaphed af. Derfor giver det mening at genbruge, påpeger han.

Frikendt af forskere
Sammen med en række kollegaer har Jakob Magid for nyligt undersøgt risici ved at gøde jorden med næringsstoffer fra de danske rensningsanlæg.

Undersøgelsen konkluderede, at spildevandsslammet ikke medfører større risiko for hverken miljø, dyr eller mennesker end konventionel gylle fra svin og kvæg gør.

- Men lugtgenerne ved brug af spildvandsslam er ofte store, og nogen synes det er værre end svinegylle, siger forskeren.

Bedre for miljøet
Til gengæld har brugen af spildvandsslam som gødning på markerne den fordel, at affaldsproduktet ikke ender på lossepladser eller på bunden af havene, lyder det fra forskeren.

Spildevandsslam har været brugt på danske marker siden 70'erne. Det opstår som et affaldsprodukt, når spildevand fra danske husstande samles på landets rensningsanlæg.

Det meste af spildevandsslammet bruges til biogasproduktion. Efter den proces har man den lugtende biogødning tilbage. Nogle få anlæg laver derefter kompost af det. Komposteres biogødningen lugter det i stedet ligesom muld.

En del af spildevandet laves til biogas. Efter den proces har man slammet tilbage. Jo længere tid det får lov at ligge, jo mere komposteret bliver det, og jo mindre lugter det.

Ifølge Jakob Magid koster den proces dog tid og penge, som de færreste danske anlæg lægger i efterbehandlingen og derfor lugter spildevandsslammet ofte stærkt. Kompostering af biogødning er langt mere udbredt i andre lande, f.eks. Frankrig.

210 kommentarer
Vis kommentarer