Derfor stiger gonoré og syfilis-smitte heftigt

Antallet af smittede med kønssygdomme er steget heftigt de seneste par år, og årsagen skal i vidt omfang findes i bedre HIV-behandling

Foto: Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Sexsygdomme som syfilis og gonoré er nærmest eksploderet siden 2015, skriver Berlingske på baggrund af en undersøgelse på vej fra Statens Serum Institut.

Seruminstituttet undersøger netop nu antallet af smittede med kønssygdomme fra år 2017 og kan ifølge dagbladet ikke se, at tallene er faldet fra 2016, der bød på heftige stigninger i antallet af smittede med for eksempel gonoré.

27 procent flere blev således smittet med gonoré i 2016 sammenlignet med året før.

Bedre behandling
Årsagen til stigningen i smittede med kønssygdomme som gonoré, klamydia og syfilis, skal i høj grad findes i en bedre behandling af HIV.

Frygten for HIV i 80'erne fik nemlig stort set bugt med sexsygdomme i Danmark, fortæller Susan Cowan, afdelingslæge ved Statens Serum Institut, der blandt andet forsker i smitte af kønssygdomme.

- I 80'erne var folk rigtig bange for at få HIV, med god grund, og derfor brugte folk i meget høj grad kondom. Det betød, at folk ikke fik HIV, men heller ikke andre kønssygdomme. Men i takt med, at vi har fået gode behandlinger af HIV, så gider folk desværre ikke at bruge kondom længere.

Særligt gonoré i udbrud
Som tidligere nævnt er det gonoré, der stiger kraftigst. Bakterien var ellers så godt som udryddet i Danmmark, fortæller Susan Cowan.

- Der var næsten ingen tilfælde af gonoré-smittede i Danmark i 90'erne, men bakterien cirkulerede lidt blandt mænd, der har sex med mænd. I starten af 00'erne begynder antallet af smittede af kønssygdomme generelt at stige, herunde gonoré, og så tager det virkelig fart inden for de sidste par år.

- Det skyldes, at gonoré nu har bevæget sig fra at cirkulere blandt gruppen af mænd, der har sex med mænd, til nu også at smitte blandt de heteroseksuelle, siger Susan Cowan.

Det er altså biseksuelle mænd, der både har sex med mænd og kvinder, der har overført bakterien til heteroseksuelle, der nu har muliggjort, at bakterien nu cirkulerer blandt heteroseksuelle.

Kan undgås
Som fortalt så tit, så kunne en stor del af smitten være undgået, hvis folk i højere grad brugte kondom, men den kraftige stigning i antallet af smittede skal også findes i vores seksuelle vaner.

- Grunden til, at kønssygdomme generelt er mere hyppigt hos mænd, der har sex med mænd, er primært, at de har mange skiftende seksualpartnere sammenlignet med heteroseksuelle. Dermed spredes smitte lettere i denne gruppe, siger Susan Cowan.

Selvom en øget brug af kondomer er det bedste middel til at bekæmpe sexsygdomme, bør man også udvide brugen af hjemme-tests, mener hun.

- Jeg tror, der er behov for at tænke lidt ud af boksen. For eksempel ved i højere grad at gøre det muligt for folk at udføre hjemmetests. Jo flere, der får konstateret en infektion og behandlet den, jo færre vil jo give smitten videre.

Ro på
Slutteligt anbefaler Susan Cowan dog, at man ikke puster til en unødig frygt.

- Jeg synes, det er kørt lidt op, for det er infektioner, vi kan behandle, og tallet er som sagt langt lavere i dag, end det tidligere har været. Dog ser man eksempler på gonoré-bakterier, der er utrolig svære at behandle, og det er selvfølgelig et problem.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen