Derfor synker motorvejen

I morges sank et stykke af den Fynske Motorvej sammen. Få her den nørdede forklaring på, hvorfor sådan noget sker

Det var en strækning på 150 meter, som sank på den Fynske Motorvej (Foto: Polfoto/Jens Dreisling)
Det var en strækning på 150 meter, som sank på den Fynske Motorvej (Foto: Polfoto/Jens Dreisling)

Flere af morgenens bilister måtte væbne sig med tålmodighed, da de i morges befandt sig på den Fynske Motorvej. Vejdirektoratet måtte nemlig sætte akut vejarbejde i gang, da en del af motorvejen begyndte at synke sammen. Er du interesseret i den nørdede forklaring på, hvorfor motorveje pludselig kan synke sammen, så læs endelig videre.

Se også: Kør i god tid: Akut vejarbejde giver E20-kø

Projektleder i Vejdirektoratet, Steen Ogstrup, fortæller glædeligt om motorveje, og hvordan de er opbygget.

- Når man bygger en motorvej fjerner man i første omgang al mulden. Det er det øverste lag, som landmanden tidligere har dyrket på, siger han.

Efter mulden er gravet væk, er man nede ved det man i motorvejskredse kalder 'Planun'. Det betyder, at man forventer en fast bund, som man så kan begynde at bygge vejen op på.

- Når man bygger motorvejen op, kommer der en række forskellige lag. Det første lag er sand, som har til formål at være dræn, siger han.

Altså lede vand væk fra et område. I dette tilfælde væk fra motorvejen.

- Så kommer det stabiliserende lag, som består at stabiliserende grus.

- Og til aller sidst kommer der to bærerlag med asfalt og så et asfalt slidlag til bilerne, siger Steen Ogstrup.

Lidt ekstra til nørderne:

Sandlaget er omkring 40-50 centimeter.

Gruslaget er omkring 20 centimeter.

2 bærerlag med asfalt.

1 slidlag med asfalt.

Biler.

Derfor synker det

Efter alle de lag skulle man jo tro, at det ville være næsten umuligt for en motorvej at synke. Men det er med motorveje, som det er med Klodsmajor. Hvis ikke de nederste lag er nogenlunde stabile, så ryger det hele.

- En motorvej kan synke, hvis det tidligere stabile underlag ændrer sig, siger projektlederen.

Det kan ske ved, at der under det fjernede muldlag er en mose, som man ikke kendte til. Derfor kan motorvejen synke over tid. Eller vandrør kan sprænge, så nogle af de andre lag skylle væk. Eller der kan ske et såkaldt 'sætningsbrud', hvor grundvandet i området ændrer sig.

Der er mange årsager til, at en motorvej kan synke. Men ifølge Steen Ogstrup sker det meget sjældent. Han kan i hvert fald ikke lige huske et eksempel, hvis man spørger ham.

- Øh... Det kan jeg ikke lige komme i tanke om, siger han.

Og dog.

- Der var for nogle år tilbage, hvor vi skulle bygge en dæmning. Ved kanten af dæmningen var der et blødbundshul (red. det siger vel sig selv). Så derfor skred dæmningen ud i hullet, fortæller han.

Nu da vi alle er blevet klogere på en motorvejs opbygning, så må vi vel håbe, at Vejdirektoratet ikke har bygget landets motorveje på en række mosehuller.

Derfor sank motorvejen på Fyn

Motorvejen på Fyn sank, fordi der under motorvejen løber et rør, som netop var blevet spulet. Det skabte ustabilitet i de forskellige lag. Det fortæller vagthavende ved Trafikinformationscenteret, Mark Sigvardt.

Vejarbejdere er på stedet og er i gang med at stabilisere motorvejen.

- Der er kun lukket i overhalingssporene. Og vi forventer at være færdige i eftermiddag, siger Mark Sigvardt.

Det drejer sig om en strækning på 150 meter mellem Middelfart og Nørre Aaby. Vejarbejdet foregår i begge retninger.

 

34 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere