Derfor tog brandfolk dette billede af dem de skulle redde

Brandvæsnet i Kansas City hyggede sig gevaldigt over den 'fangst' de fik i elevator

Ups! En række betjente havde vist glemt at læse maksimal-belastningen for denne elevator. (Foto: Kansas City Fire Department)
Ups! En række betjente havde vist glemt at læse maksimal-belastningen for denne elevator. (Foto: Kansas City Fire Department)

Hvad gør man, når dem, der er sat i verden for at hjælpe andre mennesker, pludselig selv er i nød?

Det spørgsmål måtte en række betjente i Kansas City onsdag stille sig selv, da de sad fast i en elevator på byens politiskole.

Svaret fik de hurtigt, men det er ikke gået ubemærket hen på diverse sociale medier.

Det lokale brandvæsen var nemlig hurtige til at komme frem til de 12 nødlidende betjente, der måtte ringe efter hjælp, men før de hjalp deres uniformerede kollegaer ud, sørgede de for at forevige situationen, og billedet har efterfølgende gået sin sejrsgang på de sociale medier.

Og Kansas City Police Department var da heller ikke blege for selv at dele billedet fra den akavede situation, hvor byens helte måtte reddes af de nykårede 'heltenes helte'.

- Tja, det var pinligt, lyder det kortfattet i billedteksten til billedet af de storgrinende brandfolk og de lidt betuttede politibetjente.

Ifølge CNN har en af brandfolkene kommenteret billedet på Twitter, hvor han har skrevet 'Yes! Vi drømmer om øjeblikke som dette'.

Brandmanden, der peger tomlen op på billedet, har også kommenteret billedet på Facebook.

- Det var en fornøjelse at give mit bedste appelsin-smil for drengene i blåt. Jeg elsker hvordan nogle af drengene dukkede deres hoveder for at undgå at blive bemærket, og andre.. tja, var med på den, skriver Tony Pisciotta som en kommentar til billedet.

45 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere