Design din baby: Sådan klipper og klistrer de

CRISPR-teknologien, der kan klippe i DNA, vinder frem i hele verden. Udsigterne med teknologien er at kunne klippe arvelige sygdomme ud af fostres DNA, men Etisk Råd advarer imod det

Det er lykkedes for kinesiske forskere at gøre et foster resistent over for HIV. Billedet her har dog ikke forbindelse med CRISPR-teknologien. Foto: PETER KLINT
Det er lykkedes for kinesiske forskere at gøre et foster resistent over for HIV. Billedet her har dog ikke forbindelse med CRISPR-teknologien. Foto: PETER KLINT

Fremtiden er her. Kinesiske forskere er allerede nu lykkedes med at redigere i fostres gener, og gjort dem resistente over for HIV. Det er lykkedes dem med CRISPR-teknologien, der brager frem i hele verden.

Men 11 ud af 17 medlemmer af Etisk Råd vil gøre det ulovligt nogensinde at benytte sig af den såkaldte CRISPR-teknologi til redigering af fostres gener, fordi man blandt andet bekymrer sig om teknologiens sikkerhed og virkning på længere sigt.

Sådan virker CRISPR-teknologien
Forestil dig et foster, der har en arvelig sygdom, som viser sig i form af en mutation på fostrets DNA. CRISPR-teknologien kan nu gå ind og klippe et hul lige præcis dér, hvor mutationen ligger, og, ved hjælp af en skabelon, redigere området omkring hullet og dermed også mutationen, hvilket betyder, at fostret ikke længere har den arvelige sygdom.

Det lyder måske som noget fra en science-fiction film, men fremtiden er nu, og man kan redigere i fostres (og menneskers) DNA.

For at komme ind i cellen bruger flere forskere en virus, der kan transportere de forskellige værktøjer ind i cellekernen, hvor arvemassen ligger.

- Man klipper et hul i arvemassen med saksen, og når der kommer et brud forsøger cellen at reparere det med de egenskaber, som cellen har i forvejen, siger Jacob Giehm Mikkelsen, professor i genteknologi ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, til Ekstra Bladet.

Ifølge Jacob Giehm Mikkelsen kan man bringe et stykke arvemasse ind i cellen som en slags skabelon, der skal have lighed med det område i arvemassen, hvor saksen klipper et hul.

Der er to nye studier, hvoraf det seneste er 14 dage gammelt, der viser, at man kan ødelægge et gen i arvemassen, som vi kan leve uden, og på den måde vil man være resistent overfor HIV. Her er man i en situation, hvor man ikke behandler en sygdom, som fostret har, men i stedet gør fostret modstandsdygtigt over for sygdommen - i det her tilfælde HIV. 

Udfordringer med teknologien
Der findes flere udfordringer i forbindelse med CRISPR-teknologien, og en af dem er det lille molekyle, der finder vej i arvemassen.

- Vi ved, at GPS'en kan føre saksen et forkert sted hen, og dermed vil saksen klippe et forkert sted. På den måde kan man komme til at indføre mutationer og ændringer et andet sted i arvemassen end det planlagte, siger Jacob Giehm Mikkelsen til Ekstra Bladet.

Ligesom alle andre behandlingsformer vil man ifølge Jacob Giehm Mikkelsen aldrig kunne vide sig 100 procent sikker på teknologien, men man arbejder sig frem imod, at gøre den så sikker som muligt.

Desuden udtrykker Jacob Giehm Mikkelsen sin bekymring omkring formen på behandlingen.

- Jeg synes, at det er farligt, at man ikke kan stoppe behandlingen. Når først man har indført ændringerne, kan man ikke stoppe dem igen, siger han til Ekstra Bladet.

Og Det Etiske Råd deler denne bekymring.

- Flertallet i Rådet mener, at det problematisk, hvis der går noget galt, fordi de ændringer, man laver, vil gå i arv, siger Anne Lykkeskov, chefkonsulent ved Det Etiske Råd, til Ekstra Bladet.

Kritik fra Det Etiske Råd
Selvom forskerne selv er meget opmærksomme på problemstillingerne omkring den nye teknologi, så er de ikke alene om at bekymre sig om CRISPR.

I Det Etiske Råd mener 11 ud af 17 medlemmer ikke, at man nogensinde skal gøre metoden lovlig i Danmark.

- De 11 medlemmer, der ikke vil lovliggøre teknologien i forhold til ændringer på kommende børn, tror ikke på, at man kan nå dertil, hvor man kan udføre ændringerne helt sikkert, siger Anne Lykkeskov.

De resterende seks medlemmer mener, at CRISPR-teknologien skal gøres lovlig i anvendelsen på fostre, hvis behandlingen bliver sikker.

Ifølge dansk lov må man i dag kun forske på befrugtede æg i 14 dage, hvorefter ægget skal destrueres. Man må heller ikke sætte ægget op i kvinden med henblik på graviditet.

9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere