Annonce:
Annonce:

Desperat butikstyv skulle bruge penge til begravelse

Manden havde en aftale med nogle mennesker, der skulle købe hans tyvekoster. Så langt nåede han til gengæld aldrig

En 48-årig mand blev hurtigt anholdt efter at have begået et røveri i Holstebro. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 48-årig mand blev hurtigt anholdt efter at have begået et røveri i Holstebro. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Parfume for 5000 kroner.

Det var hvad en 48-årig mand fra Rumænien prøvede at stjæle fra en Matas i Holstebro i mandags.

Manden blev dog hurtigt anholdt efter tyveriet, og dagen efter blev han dømt ved en straksdom. Den lød på 40 dages fængsel og efterfølgende udvisning fra landet i seks år.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Manden har til gengæld andre bekymringer end bare fængselsstraffen. For pengene skulle ikke gå hans egne sjove fornøjelser.

I stedet skulle de gå til begravelsen af hans to sønner.

Skulle sælge hælervare
Oprindeligt rejste manden væk fra Rumænien for at tjene penge til sine sønner, der begge var syge. Mens han så var i Sverige døde de begge to.

Derfor rejste han videre fra Sverige til Danmark, hvorefter han så endte i Holstebro.

- Det koster 5000 kroner at begrave dem sammen, sagde manden i retten ifølge Dagbladet Holstebro-Struer.

Måden han ville tjene penge på var, at han ifølge mediet havde mødt nogle mennesker i Holstebro, der var villige til at købe tyvekoster.

Derfor gik han i gang med at stjæle fra den lokale Matas.

Dyr omgang
Det blev dog aldrig til den store succes, og derfor endte han også i retslokalet.

- Jeg var desperat. Jeg beklager meget, hvad jeg har gjort, udtalte han ifølge Dagbladet Holstebro-Struer.

Udover fængselsstraf og udvisning slipper han heller ikke helt økonomisk. 

Den 48-årige mand skal nemlig også betale sagens omkostninger, der i alt lyder på 3500 kroner.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: