Desperat Trump vil gøre op med sine 'mini-hænder'

De er blevet latterliggjort i hele verden, men den amerikanske præsident gør alt for at slippe af med rygtet om sine små hænder

Foto: AP Photo/Jeff Roberson
Foto: AP Photo/Jeff Roberson

De har længe været et samtaleemne. Og mange har grint ad dem.

Det er efterhånden blevet verdenskendt, at den amerikanske præsident, Donald Trump, ikke render rundt med de største hænder.

Den amerikanske senator fra Florida, Marco Rubio, sagde tilbage i 2016:

- Han er højere end mig, han er 1 meter og 88, derfor forstår jeg ikke, hvorfor hans hænder er på størrelse med en, der er 1 meter og 58 centimeter.

Men skal man lytte til Trump selv, så er det noget værre sludder. Han prøver i hvert fald ihærdigt at komme af med det rygte.

Det gør han ved at påpege, at hans hænder rent faktisk er store nok, hver gang han får muligheden. Det har det britiske medie The Independent nu skrevet om.

For da Trump besøgte et nødhjælpscenter i Houston i staten Texas i USA for at uddele sandwiches til mennesker i nød, skulle han have et par handsker på. Problemet var bare, at hans hænder var 'for store'. Det var i hvert fald, hvad den amerikanske præsident selv sagde.

Sagt det før
Men det er ikke første gang, det er sket. Faktisk har Trump tidligere sagt noget lignende.

Under et besøg i byen Napels i staten Florida skulle Trump ligeledes dele sandwiches ud til ofrene for orkanen Irma. Men igen var der problemer med latexhandskerne. De var for små, sagde han.

Mens Trump forsøgte at gøre opmærksom på sine hænders størrelse, glemte han tilsyneladende at han havde handsker på for hygiejnens skyld. Derfor gave han hånd til flere med handskerne på. Noget, der fik folk til tasterne på Twitter.