Desperate danskere: Sidste lufthavn kan lukke snart

Udenrigsministeriet regner med, at omkring 2000 danskere nu befinder sig på Filippinerne, som hurtigt lukker ned. To unge lærerstuderende frygter at blive fanget

To af de strandede danskere i Filippinerne. De frygter, at den sidste lufthavn også lukker. Privatfoto
To af de strandede danskere i Filippinerne. De frygter, at den sidste lufthavn også lukker. Privatfoto

To danske kvindelige lærerstuderende på 23 og 26 år rejste for to måneder siden til Filippinerne for at komme i praktik.

- Hvis vi bare dengang kendte til udviklingen af dette corona-helvede, siger Jannie Petersen.

Ifølge Udenrigsministeriets er der lige nu 2026 danske turister på de filippinske øer, som hurtigt lukker ned.

Nu er der kun en enkelt lufthavn tilbage.

Den sidste uge har for Jannie og hendes veninde været en rutsjebane af følelser. De sidder nu i en lille lejlighed og venter på svar.

Lige siden coronavirussen begyndte at sprede sig, har pigerne ledt efter flybilletter hjem til Danmark.

- Vi har fundet et par stykker, købt dem og sidenhen er rejsen blev aflyst igen, fortæller Jannie Petersen.

To af de strandede danskere i Filippinerne. De frygter, at den sidste lufthavn også lukker. Privatfoto
To af de strandede danskere i Filippinerne. De frygter, at den sidste lufthavn også lukker. Privatfoto

Sidste chance: Billet til 17.500 kroner
Filippinerne lukker mere og mere ned for hver dag, der går, og risikoen for at strande bliver kun større.

- Der er kun én lufthavn tilbage som stadig har åbent for internationale fly, men den tidligste afgang er mandag om en uge, siger Jannie Petersen.

Pigerne har derfor kun haft én mulighed. De købte de eneste billetter, der var tilbage: 17.500 kroner for businessclass, hvilket er mange penge for de unge studerende, som heldigvis får økonomisk støtte fra bekymrede forældre i Danmark.

- De er jo mega bekymrede for os. Man vil jo gerne have sine børn hjem.

Den danske ambassade oplyser pigerne om, at den sidste lufthavn kan lukke når som helst. Der er ikke andet at gøre end at vente.

Danskere i udlandet

*Vær opmærksom på, at turist-tallene er usikre, da trukket fra den såkaldte Danskerliste. Den omfatter kun danskere, der har skrevet sig på, men også dem, der ikke har afmeldt sig på listen efter de er kommet hjem.

Kilde: Udenrigsministeriet

Tæt på at gå galt
I sidste uge rejste pigerne til øen Palawan. Det var inden Filippinerne havde mærket noget til virussen.

- Da vi kommer frem, får vi at vide, at vi skal rejse tilbage med det samme, fordi lufthavnen vil lukke dagen efter, fortæller Jannie Petersen.

Hotellet gør alt, hvad de kan, for at skaffe en flybillet til pigerne, men det er ikke muligt. Alligevel tager pigerne til lufthavnen, da den åbner klokken 5 om morgenen.

- Vi både smiler og græder, og får sagt, at jeg er gravid. Vi skal bare tilbage. På den måde sneg vi os på det absolut sidste fly der var, ni minutter inden det skulle flyve.

Sidste håb
Pigerne sidder nu i en lille lejlighed i Cebu, de kun kan leje en uge endnu, og afventer deres skæbne.

Der er udgangsforbud om aftenen, madudbringnings-service lukker, og der er pres på de få supermarkeder, der også er begyndt at lukke.

- Det er den længste ventetid nogensinde. Det er helt ulideligt. Det ene minut griner vi, det næste græder vi. Hvis lufthavnen lukker ned, så ved jeg virkelig ikke, hvad vi gør. Så er vi fanget her til den 14. april, og de lokale regner med at det bliver forlænget, fortæller en fortvivlet Jannie Petersen.

Udenrigsministeriets seneste besked til danskere i Filippinerne (17.03.20)

De filippinske myndigheder har indført lockdown i Manila og strenge restriktioner for bevægelsesfrihed i resten af landet. Hvis du er i Filippinerne, vil vi gerne i kontakt med dig om udrejsemuligheder.

Ring til vores nye hotline for Asien (+45 3392 1344) eller skriv til os (coronaasien@um.dk).

Hvis du tidligere har været i kontakt med vores ambassade i Manila eller vores globale vagtcenter i København, vil vi stadig gerne høre fra dig for en opdatering.

Du kan læse seneste nyt om mulighederne for at udrejse af Filippinerne hos ambassaden i Manila: https://filippinerne.um.dk/

Kilde: Udenrigsministeriet

1 af 3 To af de strandede danskere i Filippinerne. De frygter, at den sidste lufthavn også lukker. Privatfoto
2 af 3 To af de strandede danskere i Filippinerne. De frygter, at den sidste lufthavn også lukker. Privatfoto
3 af 3 To af de strandede danskere i Filippinerne. De frygter, at den sidste lufthavn også lukker. Privatfoto