Desperate familier på flugt: - Skyd os, så vi kan få fred

Flygtninge på vej mod Europa strander i tusindvis i Egypten. Ekstra Bladet har mødt de desperate mennesker, der drømmer om at krydse Middelhavet

54-årige Ahmed Shamoot græder da snakken falder på den årelange separation fra familien. For et par måneder siden blev han endelig genforenet med sin kone og to sønner. Hans to yngste sønner, som nåede til Sverige i 2014, håber han stadig på at se igen. Foto: Mohamed al-Kashef
54-årige Ahmed Shamoot græder da snakken falder på den årelange separation fra familien. For et par måneder siden blev han endelig genforenet med sin kone og to sønner. Hans to yngste sønner, som nåede til Sverige i 2014, håber han stadig på at se igen. Foto: Mohamed al-Kashef

Alexandria (Ekstra Bladet): Fra krige og konflikter har flygtninge i årrækker fundet sikkerhed i Egypten. For mange er det endt med at blive et fængsel af fattigdom og umådelig desperation, og flere og flere forsøger nu at tage den farefulde færd over Middelhavet til Europa.

For 27-årige syriske Yasmin endte forsøget med en mareridts-tur i detentionen. Det fortæller hun, da Ekstra Bladet møder hende i havnebyen Alexandria på Egyptens nordkyst.

En varm morgen i juli sidste år blev hun sammen med cirka 30 andre kvinder presset ind i en mørk og kold celle. Herefter fulgte to uger med få toiletbesøg, dårlig mad og slåskampe i cellen, hvor Yasmin flere gange fik bank af de andre kvinder af desperation og afmagt.

Ingen sikkerhed
Sammen med sine søstre havde hun forsøgt at flygte med båd fra Egypten over Middelhavet til Italien. Så langt nåede de aldrig. I stedet blev de fanget af politi og militær på stranden, før de overhovedet havde rørt vandet. Med deres geværer bankede vagterne mændene, mens der blev råbt af kvinderne, at de var ludere, og at de havde ødelagt Egypten.

27-årige Yasmin (tv.) arbejder som socialrådgiver for UNHCR i Alexandria. Sammen med sine søstre forsøgte hun at flygte fra Egypten via båd tilbage i august sidste år, men endte med en horribel tur i detentionen i juli 2016, hvor vold og mangel på toiletbesøg og mad var en del af et to uger langt mareridt. Foto: Pernille Obelitz
27-årige Yasmin (tv.) arbejder som socialrådgiver for UNHCR i Alexandria. Sammen med sine søstre forsøgte hun at flygte fra Egypten via båd tilbage i august sidste år, men endte med en horribel tur i detentionen i juli 2016, hvor vold og mangel på toiletbesøg og mad var en del af et to uger langt mareridt. Foto: Pernille Obelitz

Oplevelsen har taget troen på en normal og tryg fremtid fra hende, siger Yasmin med tårer i øjnene. Men hendes fortælling om den mislykkede flugt er blot en af mange, vi møder i havnebyen. Nogle har prøvet én enkelt gang og er blevet arret for livet. Andre har forsøgt talrige gange uden held og vil blive ved med at prøve af ren desperation at forlade Egypten.

Ingen ved præcis, hvor mange flygtninge der befinder sig i det nordafrikanske land, men det anslås at være alt mellem 250.000 og flere millioner.

I Egypten møder vi blandt andet nogle unge mænd fra Syrien, der bliver udnyttet af egypterne til at arbejde for halvanden dollar om dagen. En ældre syrisk tandlæge fortæller os, at han arbejder under falsk navn for at kunne tjene penge til sin familie. Han måtte også sende sin 20-årige datter hjem til Syrien igen, efter nogle egyptere havde truet med at dræbe ham, hvis ikke en af dem kunne gifte sig med datteren. Flere flygtninge-kvinder beretter desuden om voldsom chikane og besværet ved at gå på gaden i fred og sikkerhed fra mænd.  

Desperat familie
I byens Miami-distrikt lyder der skrig. Det er den mentalt retarderede 24-årige Abdel Shamoot, lydene kommer fra, mens hans far, 54-årige Ahmed Shamoot, forsøger at give ham en trøje på.

I den sorte lædersofa i lejlighedens stue sidder Abdels mor, 42-årige Dwaya Shamoot, og ser hjælpeløst på. Hendes næstældste søn, den 23-årige Mohamed, er på arbejde. Hun kom til Egypten fra Syrien i 2012 sammen med familiens fire sønner. De to yngste nåede senere til Sverige, mens Ahmed blev tilbage for at passe sit arbejde og huset, men opgav, efter han blev kidnappet af en militant gruppe, som næsten bankede livet ud af ham. For et par måneder siden blev han endelig genforenet med en del af sin familie.

24-årige Abdel er blevet mere udadreagerende, efter familien flygtede fra den syriske borgerkrig til Egypten. Her kan han ikke gå i fred på gaden, så han og familiens medlemmer er fanget i lejligheden for at passe på ham. Hjerneskaden var også en af grundene til, at Dwaya i første omgang måtte forlade Syrien med børnene. Hver gang han skulle igennem en bevæbnet checkpoint i Syrien, spænede han bort, hvorefter vagterne så ville rette deres våben mod ham, mens Dwaya måtte tigge dem om at lade være med at dræbe hendes søn.
24-årige Abdel er blevet mere udadreagerende, efter familien flygtede fra den syriske borgerkrig til Egypten. Her kan han ikke gå i fred på gaden, så han og familiens medlemmer er fanget i lejligheden for at passe på ham. Hjerneskaden var også en af grundene til, at Dwaya i første omgang måtte forlade Syrien med børnene. Hver gang han skulle igennem en bevæbnet checkpoint i Syrien, spænede han bort, hvorefter vagterne så ville rette deres våben mod ham, mens Dwaya måtte tigge dem om at lade være med at dræbe hendes søn.
 

Hans kone og sønner har heller ikke haft det nemt i Egypten. Efter et par år besluttede Dwaya at tage flugten til Europa og arrangerede det med en smugler.

Men da de skulle svømme ud til den første båd, gik Abdel i panik, da han mærkede vandet. Så smugleren efterlod ham.

- Jeg var allerede ude i båden. Jeg begyndte at skrige. Jeg ville have min søn. Abdel stod sammen med Mohamed inde på stranden, da politiet pludselig kommer. De slipper væk, men vi andre bliver anholdt, siger Dwaya.

Bare dræb os
Betjentene kaldte dem dyr og sagde, at de havde ødelagt Syrien og nu kom for at destruere Egypten.

- Jeg råbte ad betjentene, at jeg ville have mine børn. En trak så sit våben og truede med at skyde mig, hvis ikke jeg holdt mund. Jeg sagde, at han bare kunne dræbe os, så vi kunne få fred.

Ahmed og Dwaya Shamoot vil genforenes med sønnerne i Sverige, men det har lange udsigter. Faderen kan ikke få et job, Mohamed tjener håndører som kok på en restaurant, mens Abdel kræver konstant pasning. Derfor er der hverken råd til et nyt forsøg over havet, til mad eller huslejen på 300 kroner om måneden, som de får hjælp til at betale af nogle gode sjæle og en sød udlejer.

- Kan I hjælpe os med at komme til Europa? spørger Ahmed.

Det spørgsmål stiller næsten alle de, Ekstra Bladet møder. Også egypterne.

54-årige Ahmed Shamoot har svært ved at holde tårerne inde, da snakken falder på hans årelange separation fra sin familie. For et par måneder siden blev han endelig genforenet med sin kone og to sønner efter at have været adskilt siden 2012. Hans to yngste sønner, som nåede til Sverige i 2014, håber han stadig på at se igen. Foto: Mohamed al-Kashef
54-årige Ahmed Shamoot har svært ved at holde tårerne inde, da snakken falder på hans årelange separation fra sin familie. For et par måneder siden blev han endelig genforenet med sin kone og to sønner efter at have været adskilt siden 2012. Hans to yngste sønner, som nåede til Sverige i 2014, håber han stadig på at se igen. Foto: Mohamed al-Kashef
 

Her er jeg ingenting
I en slidt lejlighed med udsigt over Middelhavet bor 33-årige syriske Yosef i et faldefærdigt nabolag i Alexandria uden asfaltveje. Mens Dwaya og hendes familie ikke længere har råd, og Yasmin har mistet lysten til nogen sinde at hoppe i en smugler-båd igen, forbereder Yosef sig på at tage turen for første gang.

33-årige Yosef kom til Egypten i 2011. I starten tænkte han, at han kunne blive i Egypten, færddiguddanne sig og så komme tilbage til Syrien, når krigen engang sluttede. Derfor har han heller ikke prøvet at tage turen over Middelhavet før. Men efter Egypten gjorde det umuligt for ham at færdiggøre sine studier, og den kvinde, han elsker, befinder sig i Sverige, venter han blot på at blive ringet op af smuglerne og sendt afsted over det farefulde hav. Foto: Mohamed al-Kashef
33-årige Yosef kom til Egypten i 2011. I starten tænkte han, at han kunne blive i Egypten, færddiguddanne sig og så komme tilbage til Syrien, når krigen engang sluttede. Derfor har han heller ikke prøvet at tage turen over Middelhavet før. Men efter Egypten gjorde det umuligt for ham at færdiggøre sine studier, og den kvinde, han elsker, befinder sig i Sverige, venter han blot på at blive ringet op af smuglerne og sendt afsted over det farefulde hav. Foto: Mohamed al-Kashef
 

Han vil til Sverige. Efter at have brugt næsten seks år på at kæmpe for at færdiggøre sit jura-studie har han måttet opgive. Den egyptiske regering har gjort det langt dyrere for syrerne at uddanne sig, og Yosef, der kom til Egypten fra Aleppo for at undgå en indkaldelse til regimets hær, har derfor ikke længere råd. For 1000 kroner om måneden arbejder han i en syrisk restaurant.

- I Syrien ville jeg have været advokat nu. Her er jeg ingenting. 

Han sejlede ikke med, da hans venner forlod Egypten for år tilbage, fordi han håbede på at kunne vende tilbage til Syrien. Nu ser han ikke længere nogen anden udvej. Men det er ikke kun målet om at uddanne sig, der driver ham. I Sverige venter kærligheden nemlig også. For nogle år siden forelskede han sig i en datter af et ældre ægtepar, som han siden sin ankomst til Egypten har hjulpet. Nu bor hun i det skandinaviske land, og de drømmer om en fremtid sammen.

- Jeg er ikke bange. Nu er der noget, der er værd at risikere mit liv for.

Nu venter han bare på opkaldet, og så går flugten i gang.

6th of October Town lyder næsten som et magisk sted. Men der er ikke meget magi over de beskidte gader og forfaldne bygninger. Forstaden til Alexandria plejede at være hjemsted for et af de største syriske lokalsamfund bestående af 40.000 flygtninge, men nu er det skrumpet ind til omkring 20.000. Foto: Pernille Obelitz
6th of October Town lyder næsten som et magisk sted. Men der er ikke meget magi over de beskidte gader og forfaldne bygninger. Forstaden til Alexandria plejede at være hjemsted for et af de største syriske lokalsamfund bestående af 40.000 flygtninge, men nu er det skrumpet ind til omkring 20.000. Foto: Pernille Obelitz
 

Fakta: Flugten fra Nordafrika til Europa

- Over 70.000 er i starten af juni 2017 ankommet via havet.

- Hovedparten tager til Italien, som i 2016 modtog omkring 180.000 mennesker. I år er antallet allerede nået over 60.000.

- I 2016 mistede 5098 livet, mens over 1500 i år indtil videre er druknet.

Kilde: International Organization of Migration

Forstå flygtninge-situationen i Egypten

Over 250.000 flygtninge er registreret hos UNHCR, FN's Flygtningehøjkommisariat i Egypten, ifølge de nyeste tal fra 2015. De fleste er syrere, resten er fra Irak, Sudan, Somalia, Etiopien og Sydsudan.

Tallet spås dog til at være meget højere. Egypten er nemlig et virvar af mange års tilflugt fra diverse konflikter og krige, og mange opholder sig illegalt i landet uden at registrere sig hos myndighederne for at undgå problemer og hjemsendelse.

UNHCR havde i 2015 kun økonomi til at hjælpe 12.000 familier med penge og mad i Egypten, mens kun 14000 personer fik tilskud til skole og uddannelse. De næste år svinder pengene kun mere ind, for organisationen, diskrimination og mangel på arbejdstilladelser gør det svært at få et arbejde, mens lovændringer har gjort det umuligt for flygtninge at få råd til at studere i landet.

Kilde: UNHCR

1 af 5 - Se, hvad de har gjort mod ham, siger Dwaya og peger på sønnens arme. Abdels seneste tur i hospitalssengen i Egypten har efterladt ham med dybe sår på armene og ryggen. - Vi vil bare gerne et sted hen, hvor han kan få ordentlig behandling. Hvor vi kan arbejde, og vi kan leve. Foto: Mohamed al-Kashef
2 af 5 6th of October Town, en forstad til Alexandria, plejede at være hjemsted for et af de største syriske lokalsamfund bestående af 40.000 flygtninge, men nu er det skrumpet ind til omkring 20.000. Foto: Pernille Obelitz
3 af 5 27-årige Yasmin (tv.) arbejder som socialrådgiver for UNHCR i Alexandria. Sammen med sine søstre forsøgte hun at flygte fra Egypten via båd tilbage i august sidste år, men endte med en horribel tur i detentionen i juli 2016, hvor vold og mangel på toiletbesøg og mad var en del af et to-uger langt mareridt. Foto: Pernille Obelitz
4 af 5 33-årige Yosef ville færddiguddanne sig i Egypten og vende tilbage til Syrien, når krigen sluttede. Derfor har han heller ikke prøvet at tage turen over Middelhavet før. Nu venter han blot på at blive ringet op af smuglerne og sendt afsted over det farefulde hav. Foto: Mohamed al-Kashef
5 af 5 54-årige Ahmed Shamoot græder da snakken falder på den årelange separation fra familien. For et par måneder siden blev han endelig genforenet med sin kone og to sønner. Hans to yngste sønner, som nåede til Sverige i 2014, håber han stadig på at se igen. Foto: Mohamed al-Kashef
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen