Det amerikanske arbejdsmarked buldrer frem

Stærk økonomi i USA skaber flere job. Arbejdsløsheden i USA er på det laveste niveau siden 1969

Der blev skabt 250.000 job i USA i oktober, viser tal fra det amerikanske beskæftigelsesministerium.

Der var ifølge Bloomberg News ventet 200.000 nye job i oktober, og de amerikanske virksomheder havde dermed mere travlt med at ansætte, end økonomerne havde forventet.

USA er verdens største økonomi, og derfor bliver jobtallet brugt som en slags strømpil for, hvordan det går i økonomien generelt.

Arbejdsløsheden i USA er fortsat på 3,7 procent trods de mange nye job, og det hænger sammen med, at der samtidig er kommet mange nye folk ind på arbejdsmarkedet.

Antallet af arbejdsløse i USA er det laveste siden 1969, hvor hundredtusindvis af amerikanere kæmpede under Vietnam-krigen og dermed holdt beskæftigelsen oppe.

94 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere