Det blev helt sort i 2018

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og medie-debatten efter i sømmene

Justitsminister Søren Pape talte varmt for lempelser i offentlighedsloven, før han blev minister. Foto: Martin Lehmann
Justitsminister Søren Pape talte varmt for lempelser i offentlighedsloven, før han blev minister. Foto: Martin Lehmann

En af de stærke afsløringer, Ekstra Bladet har haft i 2018, er a-kasse-skandalen.

Fyringen af direktøren for Akademikernes A-kasse (AKA), Michael Valentin, var forsøgt mørklagt, men vores gravere fandt frem til en lang række kritisable dispositioner i a-kassen.

Journalisterne kommer ikke sovende til at afdække sådan en sag. Det kræver vedholdenhed og dygtig brug af journalistiske redskaber. Offentlighedsloven, der giver os og alle andre borgere ret til at søge aktindsigt i myndighedernes dokumenter, kunne vi ikke bruge til meget.

Ekstra Bladets reportere søgte aktindsigt hos den offentlige myndighed, som fører tilsyn med a-kassen. Vi ville gerne have indsigt i den advokatundersøgelse, som Akademikernes A-kasse fik lavet efter fyringen, ligesom vi gerne ville have haft indsigt i dialogen mellem styrelsen og a-kassen.

Det blev et klart nej fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som henviser til paragraf 30 om enkeltpersoners private forhold.

Det synes vi her på Ekstra Bladet er besynderligt. Vi mener, at en del af sagsakterne vedrørende AKA og STAR må handle om andet end private forhold. Styrelsen kunne i det mindste udlevere dele af materialet. Vi er skam vant til sorte overstregninger af det, vi ikke må se. Men her var det altså blankt nej.

Man kan klage. Problemet er bare, at det tager meget lang tid at klage over afslag på aktindsigt. Det kan tage så lang tid, at sagsakterne er af ren historisk interesse, når vi får dem. I forvejen er sagsbehandlingen ofte urimelig langsommelig. Vi undrer os over, at aktindsigt i politisk kontroversielle sager meget ofte forhales, mens man hurtigt kan få aktindsigt, hvis den pågældende minister har en interesse i, at det går hurtigt.

Er det sådan, vi synes, det skal være i Danmark? Skal det virkelig være sådan i et land, hvor vi bryster os af meget lidt korruption og et åbent demokrati?

Der er faktisk politisk flertal for at lempe offentlighedsloven. En af dem, der talte varmt for lempelser, er nuværende justitsminister Søren Pape. I oktober 2015 kunne Politiken fortælle, at partiformand Pape på dagen for de konservatives landsråd indledte et opgør mod loven, som bliver kaldt 'mørklægningsloven' og allerede på det tidspunkt var stærkt omstridt. Ikke mindst på grund af den såkaldte ministerbetjeningsregel.

Loven 'mørklægger for meget' og bør ændres, forklarede Pape i interviewet i Politiken: 'Vi må som politikere kunne stå på mål for åbenhed. Det er en del af det at leve i et demokrati at have åbenhed. Det er ikke for at kaste noget efter nogen. Men man må bare sige, at med den her lov er vi gået for langt', sagde han.

Med det kursskifte var der for første gang et flertal i Folketinget, der ville have loven ændret.

Det var dengang. Nu er Søren Pape justitsminister, og lempelserne bliver ikke til noget, selvom der er et flertal for det. Pape lagde et forslag frem, som de øvrige partier ikke mente åbnede nok op. I september besluttede de radikale på den baggrund at opsige forliget om offentlighedsloven.

Det er, hvad vi som journalister har at arbejde med her ved udgangen af 2018.

Der vil være historier, vi ikke længere kan fortælle. For år tilbage afslørede vi, at Thorning-regeringen forhalede sandheden om, hvor mange der ville ryge ud af dagpengesystemet. Den historie var baseret på aktindsigt mellem Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesministeriet. Og den ville vi ikke kunne lave i dag.

Som ombudsmanden konkluderede i 2016, har ministerbetjeningsreglen i praksis ført til væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt.

For journalister såvel som for alle andre borgere i dette land.

Desværre spiller væsentlighed ikke den store rolle.

51 kommentarer
Vis kommentarer