Det drømmer din hund om

Forskere har undersøgt, hvad hunde drømmer om, når de sover

Hundes drømme minder meget om menneskers, viser forskning. (Foto: Colourbox)
Hundes drømme minder meget om menneskers, viser forskning. (Foto: Colourbox)

De fleste hundeejere har nok oplevet at falde i svime over deres elskede sovende pelstot, der uskyldigt og intetanende ligger og spjætter og bjæffer, mens den befinder sig i drømmeland.

Flere hold forskere har gennem tiden sat sig for at finde ud af, hvad vores vådsnudede venner egentlig drømmer om. Og det viser sig, at en hunds drøm i høj grad minder om et menneskes.

Se også: Forskere: Samvær med hunde reducerer angst

- Hvorfor skulle vi ikke have en hel del tilfælles? Vi er trods alt 95 procent identiske både genetisk og fysiologisk set, siger Nicholas Dodman, der er professor i adfærdsfarmakologi og dyreadfærd, til Daily Mail.

Han fortæller, at både hundens hjerne, neurokemi, reflekser og hukommelse minder meget om menneskets.

Mennesker drømmer i sidste stadie af søvncyklussen, når de når til den såkaldte REM-søvn (Rapid Eye Movement, red.) Det samme, mener forskere nu, gælder altså for hunde.

Se også: Derfor lægger din hund hovedet på skrå

- Hos hunde er det nemt at registrere, når de har en drøm. For en mellemstor hund er vejrtrækningen nogenlunde regelmæssig, og omkring 20 minutter inde i søvncyklussen, kan man se øjnene bevæge sig rundt bag de lukkede øjenlåg, og deres vejrtrækning blive uregelmæssig, siger psykolog Stanley Coren, forfatter til en bog om hundes drømme, til det britiske medie.

Når mennesker sover, har kroppen en mekanisme, som forhindrer musklerne i at bevæge sig. Men forskere har fundet en måde at ’slukke’ for den funktion, så man faktisk udlever sine drømme, mens man stadig sover. Det samme, fortæller Stanley Coren, kan man gøre med hunde.

Se også: Sandheden om din kat: Den planlægger at slå dig ihjel

- Menneskers drømme handler ofte om hverdagsaktiviteter – noget, der er sket i løbet af dagen. Og det ser ud til, at det grundlæggende er det same for hunde. Hunde drømmer om hunde-ting, siger han.

Du skal da ikke snydes for flere ' feel good' historier om menneskets bedste ven:

Se hønsehunden CJ vinde en stor konkurrence i USA. (Video: AP)

Kogt levende og kastet ud fra 4. sal: Sådan overlevede mirakelhunden Tuffy. (Video: Animals Asia)

Se de søde kostumer: Flere og flere kæledyr bliver klædt ud til Halloween i USA. (Video: Ritzau)

37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere