'Det er ægte': Skræmmende fortælling fra efterlivet bliver til viral-tatovering

En kvindes tatovering har fået internettet til at gå amok. Ifølge kvinden var det hendes tantes første ord, efter hun havde været død i 17 i minutter - og de omhandlede livet efter døden

Kvinden har nu valgt at ære sin tante med en tatovering, der indkapsler hændelsen. Foto: Instagram
Kvinden har nu valgt at ære sin tante med en tatovering, der indkapsler hændelsen. Foto: Instagram

En kvinde fra Californien har fået en masse opmærksomhed, efter at hun har delt historien om sin nyeste tatovering på nettet.

Manden der stod for tatoveringen har også selv fortalt den mirakuløse historie, der er af ham bliver betegnet som 'for vild til ikke at dele'.

Historien omhandler Tina Hines fra Arizona, der er tante til Madie Johnson, der fik lavet tatoveringen.

Tanten blev sidste år genoplivet fem gange og efter at være kommet tilbage til livet fortalte tanten, at hun havde set himlen og Jesus.

Det skriver flere medier heriblandt Fox News.

Tina Hines nåede at være at være død af hjertestop i hele 17 minutter, mens lægerne prøvede at bringe hende tilbage.

Kvinden kunne ikke snakke, da hun første gang vågnede fra genoplivningen. Hun bad derfor om et stykke papir og en blyant.

'Det er ægte', skrev hun med bogstaver oven i hinanden - stadig lidt groggy efter hele hændelsen.

Da hun blev spurgt, om hun mente himlen, kiggede hun på sin familie og nikkede 'ja' med tårer i øjnene.

Til Azfamily.com fortalte kvinden, at farverne havde meget voldsomme, og at hun havde set en figur, som hun var sikker på, var Jesus, der stod foran en stort port og bagved var der et gult lys.

En styrket tro
Hele tantens fortælling satte dybe spor hos Madie Johnson, og derfor valgte hun også at få de to ord skrevet på håndleddet som en påmindelse om sin egen tro.

'Hendes historie er for ægte til ikke at dele, og den har givet mig en større tillid til min tro, som mange typisk ikke ser. Det har givet mig evigt håb. Jeg elsker dig og den måde, du modigt elsker Jesus og andre. Det har ændret den måde, jeg håber på at leve og elske', skriver Madie Johnson i sit opslag på Instagram.

Opslaget er blevet liket mere end million gange.

Hinses fortælling om mødet med himlen og Jesus er dog mødt med nogen skepsis.

26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere