Det er ikke en kvindesag

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og medie-debatten efter i sømmene

Margrethe Vestager har markant understreget, at der er behov for flere kvinder i toppen af EU. Hun går selv efter posten som formand for Europa-Kommissionen. Foto: Mads Claus Rasmussen
Margrethe Vestager har markant understreget, at der er behov for flere kvinder i toppen af EU. Hun går selv efter posten som formand for Europa-Kommissionen. Foto: Mads Claus Rasmussen

For nylig talte jeg med nogle venner om det sære ved, at feminisme er så negativt ladet i danskernes ører.

Det burde vel ikke være kontroversielt at mene, at ligestilling mellem kønnene er vigtig, og at der stadig er noget at kæmpe for?

Ikke desto mindre vil kun en ud af seks danskere kalde sig feminist, kunne man for nylig læse i den britiske avis The Guardian, som udnævnte os danskere til et af de mindst feministiske folk i verden. F-ordet er simpelthen et fy-ord.

Jeg tror, forklaringen er, at det lyder for militant, hvis man siger, man er feminist. Som om man går ind for, at kvinder skal overtage det hele og smide alle mænd i havet. Det er nok det med 'femi', der gør udslaget, og hvorfor hedder det egentlig også det, når det handler om både mænd og kvinder?

Direktøren i Kvinderådet, Lise Johansen, forklarede i en klumme forleden, at 'femi' hænger sammen med, at den store kamp historisk og globalt har været at kæmpe for kvinders ret til egen krop, egne meninger, uddannelse, politisk indflydelse etc. Af samme årsag bærer hendes egen organisation sit navn, Kvinderådet.

I snakken med vennerne spurgte en, hvordan vi får vendt ordet til noget positivt, og hvad medierne kan gøre. En anden foreslog, at vi fandt på et nyt ord.

Mens jeg går og pønser på det, sker der noget ret markant nede i EU.

EU-præsident Donald Tusk lod forleden forstå, at han vil have 'mindst to kvinder' på fem topposter, som er i spil.

Vores egen konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har i den seneste tid meget tydeligt markeret sin holdning til ligestilling og har blandt andet sagt til det tyske magasin Bild, at den næste formand for Europa-Kommissionen - en post hun selv er i spil til - selvfølgelig skal være en kvinde.

Sammen med en lang række andre ledere, der arbejder med europæisk politik, har hun skrevet under på en blog med samme budskab. Det er på tide, at EU for første gang får en formand, der er kvinde, og der bør i det hele være lige så mange kvinder som mænd på Europa-Kommissionens 28 pladser og de øvrige topposter, mener de.

Og læg så mærke til, hvordan de formulerer sig her: 'Ligelig repræsentation er i alles interesse. Det er ikke en kvindesag,' skriver de.

Der er altså heller ikke noget 'femi' her, men en stilfærdig understregning af, at det europæiske lederskab skal reflektere hele Europa. Også kvinder.

Ingen bruger f-ordet, men vi forstår, hvor de vil hen. Mænd og kvinder skal arbejde sammen om at blive lige med hinanden. Feminint og maskulint skal veje lige tungt.

Jeg har overvejet 'femanisme' som et nyt ord, men det bliver nok ikke nogen kioskbasker. Måske behøver vi slet ikke et nyt ord eller en ny isme. Måske skal vi bare gøre ligesom i journalistik: Don't tell it, show it. Altså vise det i stedet for at tale om det. Måske vil noget vise sig nede i EU.

 

107 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere