Det flotte vejr fortsætter: Men nyd det imens du kan

Torsdagens vejr byder på mere solskin og svag vind i det meste af landet, men det gælder om at komme ud og nyde det, for både fredag og lørdag kommer regnen

Høj sommersol er hvert år ensbetydende med forbrændinger - se her, hvordan du bør beskytte dig. Video: Tariq Mikkel Khan

Det gælder for alvor om at nyde det flotte og solrige vejr i dag, for herefter følger to dage med både regn og blæst, forklarer vagtchef hos DMI, Klaus Larsen.

- Dagens vejr bliver lidt ligesom i går, hvor vi starter med skyer og tåge flere steder i Jylland, hvor det klarer op i løbet af formiddagen. Herefter bliver det ligesom i resten af landet med solskin og svage vinde fra syd, siger vagtchefen, der oplyser, at vi kan se frem til en dag med lunt vejr.

Temperaturerne kommer op og ramme 22-23 grader mange steder, men vil man gerne ud og nyde det gode vejr, nytter det ikke noget at vente alt for længe.

Hop bare i vandet på disse Blå Flag-strande. Foto: Ernst van Norde Ferie - 17. jul. 2019 - kl. 12:43 Tjek listen: Her er Danmarks absolut reneste badevand

De to derpå kommende dage ser nemlig ikke nær så sommerlige ud, forklarer Klaus Larsen fra DMI.

- Der kommer regn, byer og skyer, men fortsat med forholdsvis lune temperaturer. Hvis man vil opholde sig udendørs uden regnjakke eller paraply, er det en god idé at komme ud i dag, for der kommer en del regn. Særligt lørdag kan blive en ret trist dag, vil jeg sige, siger han.

Men der er dog lys forude, for mandag vender det igen, og fra tirsdag bliver det for alvor varmt i det danske sommerland.

- Der begynder vi at nærme os de 30 grader igen hovedsagligt i det jydske, men det skulle da ikke undre mig, hvis solskinnet også finder vej til resten af landet, siger han.

Svanemøllen strand i København kan se frem til gæster i næste uge. Arkivfoto: Rasmus Flindt Pedersen Samfund - 17. jul. 2019 - kl. 11:28 Laaaangt om længe: 30 grader!

33 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere