Det har aldrig været varmere: Ny dansk rekord

24. januar 2018 er den varmeste dag i januar i Danmarks historie, og det kan blive endnu varmere melder DMI

Der er rig mulighed for at tage en løbetur i varmen i dag (Foto: Tarik Mikkel Khan)
Der er rig mulighed for at tage en løbetur i varmen i dag (Foto: Tarik Mikkel Khan)

Hvis du har pakket dig ind i flyvedragt og luffer, inden du forlod matriklen i morges, så kommer du formentlig til at svede på vej hjem.

Klokken 14.20 ved Sønderborg på Als blev der sat Danmarksrekord.

For første gang nogensinde er der målt en temperatur på 12,9 grader en januar-dag i Danmark. Den tidligere rekord lød på 12,4 grader, og den blev ligeledes sat i Sønderborg 10 januar 2005.

Det oplyser DMI.

Først meldte du ud, at rekorden var sat med 12,5 grader. Så steg den til 12,7, og nu er den helt oppe på 12,9 grader.

Den første måling blev foretaget i 1873, og det er dermed den varmeste måling i 144 år. Men det stopper formentlig ikke her.

DMI oplyser, at de forventer, at temperaturen vil tage et nøk opad i løbet af de næste par timer.

Ifølge vejrtjenesten er årsagen til de nærmest forårsagtige temperaturer, at der har været en meget kraftig tilstrømning af mildt luft fra sydvest.

195 kommentarer
Vis kommentarer