Det kan man sgu da ikke hedde - jo, det kan man godt!

Efter en våd tur på pubben ændrede briten Sam Smith sit navn til Bacon Double Cheeseburger. - Jeg fortryder overhovedet ikke

Sam Smith fra det nordlige London hedder Bacon Double Cheeseburger - opkaldt efter sin favorit fra Burger King. (Privatfoto og PR foto)
Sam Smith fra det nordlige London hedder Bacon Double Cheeseburger - opkaldt efter sin favorit fra Burger King. (Privatfoto og PR foto)

De fleste af os tænker på en saftig Bacon Double Cheeseburger, når turen går hjemad i en ordentlig brandert efter en våd tur i byen. Men det er nu alligevel de færreste af os, der i samme åndedrag vælger at skifte navn til den fedtede spise.

Men tillykke til forhenværende Sam Smith fra det nordlige London, som nu går under det borgerlige navn Bacon Double Cheeseburger.

- Jeg fortryder overhovedet ikke, siger Bacon Double Cheeseburger til Evening Standard.

Han fortæller til avisen, at Burger Kings udgave er favoritten, og navnet skal afspejle hans kærlighed til den delikate spise. Det var hans venner, som overtalte ham til skiftet.

Se også: Burger-gigant med overraskende nyhed: Det største siden Whopperen

- Det var kulminationen på sandsynligvis for mange drinks på pubben, hvor der blev talt om navne, forklarer Bacon Double Cheeseburger.

- Det var klart det mest latterlige (navn, red.), vi kunne komme i tanke om. Mine venner var meget støttende i alt, der kan få mig til at se åndssvag ud - som gode venner nu er.

33-årige Bacon Double Cheeseburger ansøgte derefter om navneskiftet, og papirerne kom retur til underskrivelse et par uger senere. Han arbejder som konsulent i olie- og gas-industrien og underskriver nu sine mails med B D Cheeseburger.

- Hvad folk vælger at kalde mig, må de selv om, men rent juridisk er det nu mit navn. Min mor var rasende, men min far synes, det er skide skægt. Han er mere end glad for at bruge mit nye navn, siger cheeseburgeren, som også har en fest, når han eksempelvis skal booke ferier.

Først var der flere kunder, som brokkede sig over manglen på ost i mozzarella-stængerne fra McDonalds. Nu er andre kunder så utilfredse med den ost, der er i dem. (Privatbilleder) Fødevarer - 3. feb. 2016 - kl. 12:41 'McPick'-skandalen vokser: McDonalds sagsøgt for millioner

Til gengæld er hans forlovede, med det kedelige navn Isabella, mindre tilfreds, og en ny navneændring kan komme på tale før brylluppet.

- Min forlovede er ikke meget for at gifte sig med en cheeseburger. Det er noget, vi diskuterer meget. Ingen pige har nogensinde drømt om at fejre den store dag sammen med en, der hedder Bacon, siger Cheeseburger.

- Men jeg fortryder overhovedet ikke. Det har været en meget sjov oplevelse, og det har fået en masse folk til at grine, siger han til Evening Standard.

Fødevarer - 30. jan. 2016 - kl. 19:03 McPick i modvind: Hvor er osten?

42 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere