Det Kongelige Teater kræves idømt millionbøde

Havde ifølge anklagemyndigheden udlænding uden opholdstilladelse ansat i flere år

Det Kongelige Teater. Foto: Colourbox
Det Kongelige Teater. Foto: Colourbox
Følg Samfund

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst).

Anklagemyndigheden kræver Det Kongelige Teater idømt en bøde på 1,74 millioner kroner for at have ansat en udlænding uden opholdstilladelse gennem syv år.

Udlændingen har ifølge anklagemyndigheden ved Københavns Politi været ansat ved teatret fra efteråret 2007 og frem til efteråret 2014.

Den pågældende havde ifølge anklagemyndigheden ikke arbejdstilladelse i Danmark. Faktisk havde personen ikke engang opholdstilladelse. Vedkommende opholdt sig med andre ord ulovligt i landet.

- Den her sag kommer helt bag på os, siger teaterchef Morten Hesseldahl i en pressemeddelelse.

Sagen skal for retten onsdag i næste uge. Det kommer til at foregå i Københavns Byret, og her vil påstanden fra teatrets side være frifindelse.

- Vi har ingen mistanke haft, da medarbejderen har haft en mangeårig tilknytning til Danmark, siger teaterchefen.

Udtalelsen fra teaterchefen kommer, efter at Ritzau onsdag kunne fortælle om sagen. I sidste uge, da Ritzau fik kendskab til sagen, meddelte teatrets kommunikationschef, Magnus Restofte, ellers, at teatret ikke havde nogen kommentarer.

Hos Københavns Politi har det endnu ikke været muligt at få oplysninger fra anklagemyndigheden om, hvad sagen nærmere drejer sig om.

I sager om ulovligt arbejde er straffen forholdsvis hård i forhold til arbejdsgiver. Udgangspunktet er en bøde på 10.000 kroner per påbegyndt måned. Men i sager, hvor der foreligger skærpende omstændigheder, er udgangspunktet 20.000 kroner per måned.

I sagen fra Det Kongelige Teater har der angiveligt været tale om ulovlig ansættelse i 84 måneder. Bødekravet på 1,74 millioner kroner svarer netop til et beløb på godt 20.000 kroner per påbegyndt måned.

Det er udlændingelovens regler, som gælder i forbindelse med ulovligt arbejde. Her fastslås det, at overtrædelse af bestemmelserne straffes med bøde eller fængsel i op til to år.

Loven remser desuden op, hvad der skal anses som skærpende omstændigheder: Hvis overtrædelsen er begået forsætligt, hvis der er opnået en tilsigtet økonomisk fordel, eller hvis udlændingen ikke har haft ret til at opholde sig i landet.

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst).

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.