Det ligner noget fra en gyserfilm

Juledekorationen fra helvede: Melania Trump er blevet udsat for voldsom kritik, efter at have vist julepynten i Det Hvide Hus frem

Traditionen tro viste USA's førstedame Melania Trump juledekorationerne frem i Det Hvide Hus i denne uge. Det er normal kotume, at juledekorationerne i Det Hvide Hus er en af førstedamens officielle pligter. Melania Trump har da også selv både valgt og designet juledekorationerne på USA's mest kendte adresse i år.

Men til gengæld svigtede hun med sin manglende tilstedeværelse ved pressevisningen af de mange juledekorationer i mandags, hvor der ellers er tradition for, at førstedamen møder op og viser juledekorationerne frem for pressen.

I stedet lagde Melania Trump en 57 sekunders lang video ud på twitter, hvor hun iført sort tøj går igennem en lille skov af blodrøde juletræer. Valget af den røde farve blev i øvrigt forklaret som en forlængelse af de røde striber i det amerikanske flag, der symboliserer tapperhed.

En ensom kvinde klædt i sort går igennem en gang med blodrøde juletræer. Er det en gyserfilm? Nej det er Melanie Trump, der viser juledekorationer frem i Det Hvide Hus. (Foto: Twitter/Melanie Trump)
En ensom kvinde klædt i sort går igennem en gang med blodrøde juletræer. Er det en gyserfilm? Nej det er Melanie Trump, der viser juledekorationer frem i Det Hvide Hus. (Foto: Twitter/Melanie Trump)
 

Juledekorationen i Det Hvide Hus er imidlertid blevet udsat for voldsom kritik. Og det er især de røde juletræer, der har sat sindene i kog.

Twitter-brugeren Emily C. Singer mener, at hele scenariet minder om noget fra en skrækfilm. Hun skriver følgende:

'Melania's juledekorationer ser ud, som om de er taget direkte fra filmen 'Ondskabens Hotel'.

Da det amerikanske medie Vice sidste år beskrev juledekorationerne i Det Hvide Hus, blev de beskrevet som: Jul fra helvede. I år skriver Vice, at førstedamen virkelig har oppet sig og er trådt ind i en cirkel, som ikke engang Dante ville kunne have udtænkt. Og her refererer journalisten Eve Peyser til den italienske digter Dante, der i 1300-tallet skrev det berømte værk 'Den guddommelige komedie', hvor han i drømme foretager en rejse gennem blandt andet helvedet og skærsilden.

Modstandere af præsident Donald Trump har også kritiseret de røde juletræer for at skabe frygt. Og flere refererer til Trump-administrationens behandling af flygtninge.

Andre sammenligner de røde juletræer med de velkendte røde kapper fra tv-serien 'The Handmaid's Tale' og henviser til den accelererende debat omkring abort i USA.

Her er nogle kvindelige demonstranter i USA iklædt de velkendte røde kapper fra tv-serien 'The Handmaid's Tale'. (Foto: AP)
Her er nogle kvindelige demonstranter i USA iklædt de velkendte røde kapper fra tv-serien 'The Handmaid's Tale'. (Foto: AP)
 

Det skal dog lige nævnes, at der selvfølgelig også er ganske almindelige grønne juletræer i Det Hvide Hus i år.

Melanie er her ved at pynte de helt almindelige grønne juletræer i Det Hvide Hus. (Foto: Twitter/Melanie Trump(
Melanie er her ved at pynte de helt almindelige grønne juletræer i Det Hvide Hus. (Foto: Twitter/Melanie Trump(
 

1 af 3 Her er nogle kvindelige demonstranter i USA iklædt de velkendte røde kapper fra tv-serien 'The Handmaid's Tale'. (Foto: AP)
2 af 3 Melania er her ved at pynte de helt almindelige grønne juletræer i Det Hvide Hus. (Foto: Twitter/Melanie Trump(
3 af 3 En ensom kvinde klædt i sort går igennem en gang med blodrøde juletræer. Er det en gyserfilm? Nej det er Melania Trump, der viser juledekorationer frem i Det Hvide Hus. (Foto: Twitter/Melanie Trump)
48 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere